Christian 5.s krone

Christian 5.s krone vejer mere end to kilo, og dele af kronen menes at stamme fra Christian 1.

Christian 5.s krone
Christian 5.s salving, Frederiksborg Slotskirke
Christian 4.s krone udført af guldsmed Dirich Fyring i Odense 1595-96. Guld med emalje, taffelsten og perler
  •  
  •  
  •  

Kronen som symbol på magt og værdighed har rødder tilbage i den romerske antiks sejrskranse, kaldet ”corona”. I Danmark er den ældste krone Christian 4.s krone fra 1596. De danske kongers og dronningers kroner udstilles sammen med kronregalierne på Rosenborg Slot.

Den bedst kendte af de danske kongekroner er Christian 5.s krone, som blev fremstillet til Danmarks anden enevældige konge, Christian 5. i 1671. Den har efterfølgende været benyttet af alle enevældige konger fra Christian 5. til Christian 8. Kronen vises desuden  øverst i det danske kongevåben og det danske statsvåben.

Guldsmeden bag den mere end to kilo tunge krone er den tyske guldsmed Paul Kurtz, som arbejdede i København. Kronen er udført i guld, smykket med flade, firkantede taffelstene og emaljedekorationer. Kronens rundede bøjler danner en lukket form, som er inspireret af den enevældige franske kong Louis 14.s krone, og symboliserer den enevældige herskers absolutte magt. Kronens bøjler mødes øverst i en globus eller et rigsæble, som er et magt- og værdighedstegn for monarker. Over kronens globe er et lille kors, der i tidens symbolsprog viser, at kirken som den eneste står over kongemagten.

Kronen er dekoreret med adskillige ædelstene i form af slyngede rækker af diamanter, safirer og granater. I toppen af korset ses en såkaldt korund, som er en safir med en stribe af rubin, og på krones forreste del en firkantet bloksten med Christian 5.s monogram i guldtråd. Man mener, at kronens ædelstene er genbrugt fra ældre juveler, bl.a. kan safiren på kronens front føres tilbage til Frederik 1. og var formentlig en gave til hans fader, Christian 1. fra hertugen af Milano i 1474. 

Christian 5.s krone blev sidst benyttet ved Christian 8.s salving 1840. Kronen blev ceremonielt overflødig, efter at man i 1849 havde indført det konstitutionelle monarki, afskaffet enevælden og ikke længere kronede og salvede regenten. Christian 5.s krone anvendes dog fortsat ved monarkens død, hvor den lægges på kisten under det såkaldte castrum doloris. Sidste gang var ved Frederik 9.s død i 1972. 

Castrum doloris (latin: smertens leje eller smertens borg) er betegnelsen for den kulisseagtige opbygning, som man placerer en prominent persons kiste på inden selve begravelsen. Skikken, som går tilbage til pavernes begravelser i 1300-tallet, blev i Danmark en del af det kongelige begravelsesceremoniel efter enevældens indførelse i 1660. Frederik 3. var den første konge, der i 1670 lå på "castrum doloris", Frederik 9. den seneste. "Castrum doloris" er det eneste af ceremonierne fra enevælden, som stadig gennemføres i stort set uforandret form og den sidste ceremoni, hvor de danske kronregalier stadig anvendes, idet de lægges på kisten. Ved regentens "castrum doloris" vogtes kisten desuden af de tre sølvløver, som hentes fra Rosenborg Slot.

For yderligere informationer om Christian 5.s krone se:

De Danske Kongers Kronologiske Samling

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies