Kareter og heste

Kongehusets kareter og heste har siden gammel tid været et vigtigt transportmiddel. I dag anvendes kareter og heste ved officielle begivenheder.

De Kongelige Stalde, Christiansborg Slot
Guldkareten
Morgentur med hestene ved De Kongelige Stalde, Christiansborg Slot
Staldmesteren med en af de kongelige heste
  •  
  •  
  •  

Heste og kareter har siden gammel tid været et vigtigt transportmiddel. I Kongehuset anvendes de hestetrukne køretøjer i dag kun ved officielle begivenheder. Både vogne og kareter samt heste kan opleves i Den Kongelige Stald-Etat, som er beliggende på Christiansborg Ridebane ved den daglige træning på ridebaneanlægget samt i Københavns bybillede. 

Bag det tidligere kongeslot Christiansborg finder man to krumme, symmetriske sidefløje, som stammer fra 1746 og dermed har overlevet hovedslottets to efter-følgende brande i 1794 og 1884. I den ene sidefløj har der siden 1700-tallet ligget stalde for Kongehusets heste og i den anden sidefløj et lige så gammelt 20 x 60 meter stort, højloftet ridehus, der giver mulighed for at træne og ride hestene indendørs. Mellem sidefløjene ligger ridebanen, deraf ”Ridebanean-lægget”. 

Den Kongelige Stald-Etat fungerede oprindeligt også som stutteri, hvor man avlede heste af ædleste race til Kongehuset. Hestene blev anvendt til dels fornøjelsesprægede aktiviteter som ridning og jagt, dels køreheste til forspand for de Kongelige kareter. I 1789 kulminerede antallet af heste med 270 dyr. I dag huser Den Kongelige Stald-Etat 13 heste, som anvendes i forbindelse med officielle begivenheder såsom statsbesøg, nytårskure, ambassadørmodtagelser, sommertogter, fødselsdage, jubilæum m.v. 

Blandt Stald-Etatens 13 heste finder man udelukkende hvide Kladruberheste. I ældre tider var hvidfødte heste meget sjældne og efterspurgte som paradeheste og til at trække de europæiske kongers og fyrsters kareter. Indavl betød imidlertid, at den Kongelige Stald-Etats bestand af af hvide heste var uddød i begyn-delsen af 1900-tallet, og man måtte låne sig frem til en hvid hest, da Kong Christian X skulle ride over Kongeågrænsen ved Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.

På opfordring fra H.K.H. Prinsgemalen besluttede man i 1994, at der igen skulle være hvide heste ved Den Kongelige Stald-Etat. Valget af heste faldt på skimler af racen Kladruber, som siden midten af 1500-tallet har været avlet til primært kørsel med vogn eller karet. Hesten stammer fra Tjekkiet og er nært beslægtet med Libisanerhesten, som bl.a. kendes fra Den Spanske Rideskole i Wien.

Den Kongelige Stald-Etat er stadig et arbejdende hus med en Staldmester, Liv-kusk, fire Biløbere og en medhjælper. Tidligere løb Biløberne bogstavelig talt ved siden af de forspændte heste som en ekstra sikkerhed og for at understrege, at  betydningsfulde passagerer kom kørende. I dag står Biløberen bag på kareten som vogntjenere eller sidder på hestene som forrider. Livkusken fungerer som kusk på kareten.

Stald-Etatens medarbejderstab passer hestene, som dagligt rides eller køres mindst en time, og som kommer på fold mindst en time hver dag. Herudover gennemføres daglige karetture uden passagerer gennem Københavns gader for at træne hestene i at færdes i trafikken.
Den Kongelige Stald-Etat gennemgik i 2007 – 2009 en gennemgribende renovering og modernisering. Staldområdet fremstår i dag som tidssvarende og op-fylder kravene til loven om dyrevelfærd. 

MUSEET VED DEN KONGELIGE STALD-ETAT

Den Kongelige Stald-Etat med tilhørende museer er åben for offentligheden og rummer ud over selve staldområdet et karetmuseum med en samling af historiske kongelige kareter og vogne, som anvendes ved officielle begivenheder, samt kareter og vogne udelukkende til museumsbrug. Herudover forefindes et mindre seletøjsmuseum, hvor ældre historisk seletøj, uniformer, billeder m.v er udstillet. 
Bedst kendt er Kongehusets fineste karet Guldkareten, som Regentparret benytter, når de ved den traditionsrige nytårskur i januar måned eskorteres fra Amalienborg til Christiansborg Slot eller i forbindelse med eskortering ved statsbesøg.

Guldkareten stammer fra 1840 og blev bygget til Kong Christian VIII af karet-mager Henry Fife. Kareten er belagt med 24-karets bladguld, har fire forgyldte kroner på taget og rigsvåben på dørene. Det polstrede interiør har plads til to personer.

Siden 1. januar 2012 vil gruppe- og specialomvisninger kunne arrangeres af guider fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme ved henvendelse til Slots-forvaltningen via telefon: 33926492 eller via mail: christiansborg@slke.dk

Åbningstider:
Dagligt: 13.30 – 16.00 (oktober – april. Mandag lukket)

Omvisninger:
Omvisning i staldområdet med dansk guide  lørdag kl. 1400.

Adresse:
Den Kongelige Stald-Etat
Christiansborg Ridebane 12
Christiansborg Slot
1218 København K.

BEMÆRK VENLIGST

Alle heste fra den Kongelige Stald-Etat er på græs fra medio juni til medio august. Det er forsat muligt at se og opleve staldområdet, kareter og seletøjssamlingen.

Det tilstræbes tillige, at der i sommermånederne, hvor hestene er på græs, opstilles og gennemføres særudstillinger med forskellige emneområder i selve staldområdet ved Slotsforvaltningens foranstaltning.

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies