Kareter og heste

Heste og kareter har siden gammel tid været et vigtigt transportmiddel. I Kongehuset anvendes de hestetrukne køretøjer i dag kun ved officielle begivenheder. Både vogne og kareter samt heste kan opleves i Den Kongelige Stald-Etat på Christiansborg Ridebane og ved den daglige træning på ridebaneanlægget samt i Københavns bybillede.

Bag det tidligere kongeslot Christiansborg Slot finder man to krumme, symmetriske sidefløje, som stammer fra 1746 og dermed har overlevet hovedslottets to efterfølgende brande i 1794 og 1884. I den ene sidefløj har der siden 1700-tallet ligget stalde for Kongehusets heste og i den anden sidefløj et lige så gammelt 20 x 60 meter stort, højloftet ridehus, der giver mulighed for at træne og ride hestene indendørs. Mellem sidefløjene ligger ridebanen, deraf ”Ridebaneanlægget”.

Den Kongelige Stald-Etat fungerede oprindeligt også som stutteri, hvor man avlede heste af ædleste race til Kongehuset. Hestene blev anvendt til dels fornøjelsesprægede aktiviteter som ridning og jagt, dels køreheste til forspand for de kongelige kareter. I 1789 kulminerede antallet af heste med 270 dyr. I dag huser Den Kongelige Stald-Etat op til 13 heste, som anvendes i forbindelse med officielle begivenheder såsom statsbesøg, nytårskure, ambassadørmodtagelser, sommertogter, fødselsdage, jubilæum med videre. I forbindelse med officielle begivenheder i København, hvor kareten skal eskorteres af Gardehusarregimentets Hesteskadron, opstaldes yderligere 52 husarheste i De Kongelige Stalde på Christiansborg Slot.

Stald-Etatens heste er udelukkende hvide Kladruberheste. I ældre tider var hvidfødte heste meget sjældne og efterspurgte som paradeheste og til at trække de europæiske kongers og fyrsters kareter. Indavl betød imidlertid, at den Kongelige Stald-Etats bestand af hvide heste var uddød i begyndelsen af 1900-tallet, og man måtte låne sig frem til en hvid hest, da Christian 10. skulle ride over Kongeågrænsen ved Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.

På opfordring fra Prins Henrik besluttede man i 1994, at der igen skulle være hvide heste ved Den Kongelige Stald-Etat. Valget af heste faldt på skimler af racen Kladruber, som siden midten af 1500-tallet har været avlet til primært kørsel med vogn eller karet. Hesten stammer fra Tjekkiet og er nært beslægtet med Lipizzanerhesten, som blandt andet kendes fra Den Spanske Rideskole i Wien.

Den Kongelige Stald-Etat er stadig et arbejdende hus med en Staldmester, Livkusk, Kusk, fire Biløbere og en medhjælper. Tidligere løb Biløberne bogstavelig talt ved siden af de forspændte heste som en ekstra sikkerhed og for at understrege, at betydningsfulde passagerer kom kørende. I dag står Biløberen bag på kareten som vogntjenere eller sidder på hestene som forrider. Livkusken fungerer som kusk på kareten, der kører med H.M. Kongen, mens kusken kører med den øvrige del af den kongelige familie.

Stald-Etatens medarbejderstab passer hestene hver dag. Fem til seks dage om ugen trænes hestene under rytter eller for vogn, hvor de også får en time på fold. Nogle af træningsturene gennemføres gennem Københavns gader for at træne hestene i at færdes i trafikken.

Den Kongelige Stald-Etat gennemgik i 2007–2009 en gennemgribende renovering og modernisering. Staldområdet fremstår i dag som tidssvarende og opfylder kravene til loven om dyrevelfærd.

Museet ved Den Kongelige Stald-Etat
Den Kongelige Stald-Etat med tilhørende museer er åben for offentligheden og rummer ud over selve staldområdet et karetmuseum med en samling af historiske kongelige kareter og vogne, som anvendes ved officielle begivenheder, samt kareter og vogne udelukkende til museumsbrug. Herudover forefindes et mindre seletøjsmuseum, hvor ældre historisk seletøj, uniformer, billeder med videre er udstillet.