Kgl. døbefont, dåbsfad og dåbskjoler

Ved kongelige dåbshandlinger anvendes den kongelige døbefont, dåbskjole og det kongelige dåbssæt

Det kongelige dåbsfad er udført i Tyskland omkring 1660 og er fremstillet i delvis forgyldt sølv
Dåbssæt af guld, udført af Hinrich Lambrecht i Hamburg omkring 1650, er blevet benyttet ved kongelige barnedåber siden 1671
Kongelig Døbefont
  •  
  •  
  •  

Ved dåbshandlinger i Kongehuset anvendes den kongelige døbefont og det tilhørende dåbssæt med fad, kande og lysestager. De kostbare klenodier har været i brug ved dåben af samtlige kongelige børn siden den senere Frederik 4.s dåb i 1671 og senest ved dåben af Kronprinsparrets tvillinger i 2011. 

Døbefonten er udført i Tyskland omkring 1660 og er fremstillet i delvist forgyldt sølv. I fontens bund ses motivet med Johannes Døberen, som døber Jesus og ovenover Gudfader og Helligåndsduen.

Dåbsættet består af et dåbsfad af guld samt kande og lysestager udført af Hinrich Lambrecht i Hamburg omkring 1650. Motivet på dåbssættet er De fire Årstider og således ikke religiøst,  hvilket tyder på, at sættet tidligere har haft en anden funktion, måske som vaskefad i et toilet-garniture.

Da enevælden i 1660 blev indført af Frederik 3. blev monarkiet arveligt; kongen blev ikke længere valgt, men arvede tronen direkte efter sin fader. For at markere at man var arveberretigede til den danske trone, når man blev døbt i den kongelige døbefont, besluttede man at indgravere faderens og barnets navn samt dato for dåben, som fandt sted samme dag som fødslen. På dåbsfadets underside ser man i dag indgraveringer for 22 dåbshandlinger fra 1671 - 1749. En ekstra guldplade på fadet omtaler syv efterfølgende dåbshandlinger i perioden 1750 - 95. Herefter ophørte traditionen på grund af manglende plads.

På dåbsdagen flyttes den kongelige døbefont og dåbssættet fra Rosenborg Slot, hvor det opbevares, til den kirke, hvor dåben skal finde sted. Kongelige dåbshandlinger er ikke knyttet til en bestemt kirke. Prins Nikolai er således døbt i  Fredensborg Slotskirke, Prins Felix, Prins Henrik og Prinsesse Athena i  Møgeltønder kirke, mens Prins Christian blev døbt i Christiansborg Slotskirke, Prinsesse Isabella i Fredensborg Slotskirke og Prins Vincent og Prinsesse Josephine i Holmens Kirke.

Kongehusets dåbskjole har været anvendt siden 1870. Den blev oprindeligt syet til den senere Christian 10.s dåb af brysselerkniplinger, som hans mor dronning Lovisa havde købt i Belgien. Adskillige kongebørn har siden båret dåbskjolen og den tilhørende dåbshue. Blandt andre Christian 10.s søstre, Prinsesserne Thyra og Dagmar, den senere Frederik 9., Prinsesserne Margrethe, Benedikte og Anne-Marie, Kronprins Frederik og Prins Joachim, Prinserne Christian og Vincent samt Prinsesse Isabella. Ved dåben af Kronprinsparrets tvillinger i 2011 blev Prinsesse Josephine døbt i en dåbskjole fra dronning Ingrids gemmer. Kjolen er fremstillet omkring 1940, men aldrig båret før. Prinserne Nikolai, Felix og Henrik samt Prinsesse Athena blev døbt i en dåbskjole af designeren Henrik Hviid.

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies