Kronregalier

I de kongelige samlinger indtager kronregalierne en særlig plads

Scepteret er fremstillet i guld med emalje og taffelslebne diamater
Rigsæblet
I Riddersalen på Rosenborg Slot står Frederik 3.s tre sølvløver, der bevogter kongens trone. Løverne er udført i 1665-70
Salvebuddiken, der er udført i guld med emalje og taffelsten, blev frem til enevældens afskaffelse i 1849, brugt til opbevaring af salve
  •  
  •  
  •  

I de kongelige samlinger finder man utallige genstande, der fortæller historien om regenten som statsoverhoved, privatperson, ægtefælle og forældre. 

En særlig position i samlingerne indtager de genstande, som symboliserer kongemagten og har indgået eller indgår i de kongelige ceremonier, bl.a. kongeloven, tronstolen, kronen og regalierne. En væsentlig del af disse genstande er fremstillet for den danske enevældes grundlægger, Kong Frederik 3. 

På Rosenborg Slot finder man bl.a., "Lex Regia", som var enevældens forfatning eller grundlov. Loven, der bærer kongens underskrift og er dateret 14. november 1665, er enestående i Europa, idet den beskriver den enevældige konges magt i mindste detalje. Loven pålagde den enevældige konge tre primære pligter; at dyrke Gud, at holde rigerne samlet og at sørge for at magten ikke forringedes. Til gengæld tildeltes kongen uindskrænkede rettigheder og var ifølge Kongeloven kun ansvarlig over for Gud. 

Frem til enevældens indførsel i 1660 blev Danmarks konge formelt set valgt af Rigsrådet, som bogstaveligt talt satte kronen på kongens hoved og dermed viste deres magt til at vælge og vælte kongen. Ved enevældens indførsel i 1660 mistede adelen sin indflydelse og magt til at udnævne kongen. I stedet gik kongemagten i arv direkte til ældste søn, og i det øjeblik kongen var død, var kronprinsen ny konge. Den nye konge tog straks selv kronen på hovedet og lod sig efterfølgende salve ved en storslået kirkelig ceremoni. Salvingen symboliserede, at kongen nu fik sin magt direkte fra Gud og foregik helt konkret  ved,  at kongen blev gnedet på issen, brystet og højre håndled med en indviet olie.

Den sidste Konge, som blev salvet var af Christian 8. i 1840. Efter Grundlovens indførelse 1849 har der hverken fundet kroninger eller salvinger sted i Danmark. I stedet udråber statsministeren kongen fra balkonen på Christiansborg med de berømte ord: ”Kongen er død, kongen længe leve”.

Ved de tidligere salvinger sad kongen i den særlige salvings-tronstol, fremstillet af narhvalstand, som man tidligere troede var enhjørningehorn. Tronstolen blev lavet til Frederik 3. af Bendix Grodtschilling. Den blev anvendt første gang ved Christian 5.s salving i 1671 og sidste gang ved Christian 8.s salving i 1840. Tronens forbillede var den bibelske kong Salomons elfenbenstrone. Efter afskaffelsen af enevælden og salvingen i 1849 blev stolen overflødig, og den står nu i Riddersalen på Rosenborg Slot.

Symbolerne på kongens magt og værdighed var foruden kronen de såkaldte regalier, som kongen bar som magtsymboler ved kronings- og salvingsceremonierne. Det kugle- eller globeformede rigsæble er et gammelt magtsymbol. Den danske version er en blankpoleret guldkugle omsluttet af et diamantbesat blå-emaljeret guldbånd, som blev fremstillet i Hamburg til Frederik 3.s kroning i 1648. Med til regalierne hører også scepteret, som ligeledes blev udført til Frederik 3.s kroning i 1648 af en ukendt københavnsk guldsmed. Scepteret er lavet af guld med emalje og taffelslebne diamanter. Fra Frederik 3.s kroning stammer også den lille krukke til salven, salvebuddiken, som er udført i guld med emalje og taffelstene. Ligesom kronen, rigsæblet og scepteret anvendte man buddiken ved enevældens salvinger frem til 1840, men siden enevældens afskaffelse i 1849 har de historiske genstande været opbevaret og udstillet i skatkammeret under Rosenborg Slot.

I Rosenborg Slots riddersal står Frederik 3.s tre unikke sølvløver, som fortsat bevogter kongens trone. Løverne er fremstillet i naturlig størrelse af i alt 130 kg drevet sølv. De er udført i 1665-70 af Ferdinand Kübich i København. Løverne havde, ligesom kongens salvingstronstol, deres forbillede i Det gamle Testamentes fortælling om den vise og retfærdige kong Salomon, hvis trone blev beskyttet af 12 gyldne løver. Med sølvløverne ønskede Frederik 3. at sidestille sig med den bibelske konge, men man nåede kun at gøre tre sølvløver færdige, inden Frederik 3. døde. I dag benyttes sølvløverne ved monarkens "castrum doloris", hvor den lukkede kiste i nogle dage stilles frem, tilgængelig for offentligheden, men bevogtet af de tre løver. Sølvløverne er desuden vist i Bjørn Nørgaards gobelin for ”Den ældre enevælde” i Riddersalen på Christiansborg Slot og i Michael Melbyes store portræt af Dronningen, ophængt på Christiansborg Slot.


Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies