H.K.H. Kronprinsen deltager i Royal Run i Aalborg

H.K.H. Kronprinsen deltager i Royal Run i Aalborg, kl. 8.50.

Den 21. maj deltager Kronprinsen i løbeeventet Royal Run i anledning af Kronprinsens 50-års fødselsdag. Royal Run finder sted i byerne Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København/Frederiksberg.

Kronprinsen løber One Mile i Aalborg. Ved ankomsten vil Kronprinsen blive modtaget i Utzon Center af borgmester Thomas Kastrup-Larsen og repræsentanter fra DIF og DGI. I Aalborg er der særligt fokus på børn og bevægelse, og Kronprinsen vil efter løbet overvære en gruppe børn deltage i DGI-aktiviteten Happy Moves.