H.M. Dronningen er til stede ved åbningen af udstillingen "JORN + MUNCH"

H.M. Dronningen er til stede ved åbningen af udstillingen "JORN + MUNCH". Museum Jorn, Gudenåvej 7-9, Silkeborg, kl. 12.00.

Museum Jorn udstiller værker af de to nordiske kunstnere Edvard Munch og Asger Jorn i udstillingen "Jorn + Munch", hvor 17 malerier og 28 grafiske værker af Edvard Munch samt 36 malerier og 25 værker på papir af Asger Jorn kan opleves. Udstillingen sætter fokus på kunstnernes inspiration fra kvinden, kærligheden og de nordiske landskaber.

Ved åbningen af udstillingen vil der være taler ved museumsdirektør for Munch Museet i Oslo, Stein Olav Henrichsen og ved Norges ambassadør, H.E. Ingvard Havnen.  "Jorn + Munch" vises i forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.