Akkreditering: H.K.H. Prinsesse Benediktes 70-års fødselsdag

H.K.H. Prinsesse Benedikte fylder tirsdag den 29. april 70 år. Fødselsdagen vil blive markeret på slottet i Berleburg, hvor Hans Højhed Prins Richard er vært ved en festmiddag for familie og venner fra Danmark og Tyskland. Blandt gæsterne vil være Regentparret og Dronning Anne-Marie.

Fredag den 2. maj afholder Prinsesse Benedikte følgende arrangementer i Christian VIII’s Palæ, Amalienborg:

Kl. 11.00
Modtagelse af repræsentanter for Dronning Isabella Fonden, der vil overrække et portræt af Prinsesse Benedikte, malet af Lars Physant.

Kl. 13.30
Reception for familie og venner samt repræsentanter for Hoffet.

Kl. 16.30

Reception for repræsentanter for det officielle Danmark samt for Prinsessens protektioner. Regentparret og Dronning Anne-Marie deltager.

Der vil den 2. maj være et begrænset antal pladser for presse, der ønsker at dække modtagelsen kl. 11.00 samt receptionen kl. 16.30.

Ønske om akkreditering med navn, stilling, medie og kontaktinformationer sendes til kom@kongehuset.dk senest tirsdag den 29. april 2014.

Herudover vil der kunne fotograferes på slotspladsen i forbindelse med gæsternes ankomster til Christian VIII’s Palæ.

Der vil ikke være presseadgang ved den private fest i Berleburg samt ved receptionen på Amalienborg kl. 13.30.