Nytårskure 2014

I anledning af årsskiftet vil Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen afholde nytårskure som følger:
 

Onsdag den 1. januar 
Kl. 19.00 Nytårskur og nytårstaffel i Christian VII’s Palæ, Amalienborg
Umiddelbart før Nytårstaflet modtager Regentparret regeringen og særligt indbudte i kur. 
Kronprinsparret samt D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie er til stede.

Mandag den 6. januar  
Kl. 09.50 Nytårskur i Christian VII’s Palæ, Amalienborg
Regentparret modtager Højesteretsdommere, Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps i kur. 
Kronprinsparret er til stede.

Kl. 11.30  Nytårskur på Christiansborg Slot
Regentparret modtager det diplomatiske korps i kur. 
Kronprinsparret er til stede.

Tirsdag den 7. januar
Regentparret modtager på Christiansborg Slot følgende i Nytårskur
Kl. 09.30 Officerer fra Forsvaret samt Beredskabsstyrelsen.
Kl. 10.00  I., II. og III. Rangklasse.
Kl. 12.00 Indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og 

kongelige protektioner.

Kronprinsparret er til stede.

Påklædning ved alle kure: galla/festdragt.

Karetkørsel 
Regentparret kører tirsdag den 7. januar kl. 9.00 i guldkaret eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron fra Amalienborg til Christiansborg Slot og efter kuren ca. kl. 13.30 fra 
Christiansborg Slot til Amalienborg.

Gratulationslister
I anledning af årsskiftet vil der onsdag den 1. januar 2014 kl. 10.00-14.00 være fremlagt gratulationslister for Regentparret i Hofmarskallatet, Det Gule Palæ, Amaliegade 18, København K.

 
 
Ove Ullerup
Hofmarskal
Akkreditering

Læs pressemeddelelse vedrørende akkreditering til nytårstaffel og -kure 2014.