Nytårskur og -taffel i Christian VII's Palæ kl. 19.00

Opdækning ved nytårstaflet
Opdækning ved nytårstaflet Foto: Ole Mortensen, Tilsted.com

Regentparret afholder nytårskur og -taffel for regeringen, repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet i Christian VII's Palæ, Amalienborg, kl. 19.00.

Umiddelbart før Nytårstaflet modtager Regentparret regeringen og særligt indbudte i kur. 

Kronprinsparret, D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie samt H.H. Prinsesse Elisabeth er til stede.

Yderligere oplysninger

Læs mere om Nytårstaffel og -kure

Læs mere om Riddersalen i Christian VII's Palæ

Gratulationslister

I anledning af årsskiftet vil der torsdag den 1. januar 2015
kl. 10.00-14.00 være fremlagt gratulationslister for Regentparret i Hofmarskallatet, Det Gule Palæ, Amaliegade 18, København K.

Presseinformation

Gå venligst til Presse.

Vagtskifte og Livgardens placering 1. januar 2015

I forbindelse med, at Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen afholder nytårskur og –taffel på Amalienborg den 1. januar, opretter Den Kongelige Livgarde Kongevagt. Vagten oprettes kl. 10.00 samme formiddag og der vil være vagtskifte med Musikkorps og Tambourer kl. 12.00. Vagten vil være i rød galla.

På grund af den etablerede byggeplads foran Christian IX´s Palæ, vil vagtparadens traditionelle opmarch og frontmarch ske i forhold til Christian VII´s Palæ ligesom fanen føres fra hovedporten i samme palæ og ud til paradestyrken.
 
Publikum bedes være opmærksom på, at politiets afspærring og anvisninger vil være anderledes end normalt på grund af den ændrede opmarch på pladsen.