Det Danske Tvillingregisters 60-års jubilæumssymposium

Syddansk Universitet i Odense.
Syddansk Universitet i Odense. Foto: Lars Skaaning, POLFOTO

I anledning af Det Danske Tvillingregisters 60-års jubilæum er H.K.H. Kronprinsessen til stede ved Dansk og Australsk Tvillingregisters seminar på Syddansk Universitet i Odense tirsdag den 15. januar kl. 13.00.

Kronprinsessen vil sammen med 150 fynske tvillingepar i alderen
18 – 90 år blive præsenteret for udvalgte forskningsresultater ved seminaret på Syddansk Universitet. 

Tvillingregistrene forsker i ligheder og forskelle mellem enæggede og toæggede tvillinger, samt hvilken indflydelse arv og miljø har på vores liv og helbred. 
Både det danske og det australske register benyttes som ressourcer i forbindelse med især sundhedsvidenskabelig forskning i bl.a. helbred, sygdomme, levetid og aldring. 

Dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet Ove Skøtt byder velkommen til symposiet, hvorefter forskningsresultater fra henholdsvis Danmark og Australien vil blive fremlagt af leder af Dansk Tvillingregister professor Kaare Christensen og leder af Australsk Tvillingregister professor John Hopper.  

Efter jubilæumssymposiet vil Kronprinsessen hilse på nogle af tvillingerne blandt gæsterne. 

Det Danske og Det Australske Tvillingregistres seminar er Kronprinsessens første officielle deltagelse som protektor for tvillingregistrene. 

Yderligere oplysninger

H.K.H. Kronprinsessen blev protektor for de to tvillingregistre i december 2012. Læs mere

Læs mere om Det Danske Tvillingregister på Syddansk Universitets hjemmeside.

Læs mere om Det Australiske Tvillingregister på The Australian Twin Registry hjemmeside.

Se fotos fra Det Danske Tvillingregisters 60-års jubilæumssymposium.

Læs mere om H.K.H. Kronprinsessens protektioner

Presseinformation

PRESSEKONTAKT VED SYDDANSK UNIVERSITET:

Journalist Birgitte Hornhaver, tlf.: 65 50 90 09 eller mobil: 26 20 21 08.