Kronprinsen og Prins Joachim er i aften værter ved en middag som optakt til ”European Diabetes Leadership Forum 2012”

Foto: Mikkel Tariq Khan, Polfoto

D.K.H. Kronprinsen og Prins Joachim er i aften værter ved en middag i Taffelsalen, Frederik VIII's Palæ, Amalienborg, som optakt til konferencen ”European Diabetes Leadership Forum 2012”. Til middagen er flere af de deltagende ved konferencen inviteret.

I morgen åbner Prins Joachim som Diabetesforeningens protektor selve konferencen ”European Diabetes Leadership Forum 2012” i Carlsberg Tap 1, København, hvor cirka 800 europæiske toppolitikere, embedsfolk og diabeteseksperter vil deltage. Diabetesforeningen og OECD er værter, og målet er at opnå europæisk enighed om, hvordan man bedst bekæmper kroniske sygdomme som diabetes.
 

”European Diabetes Leadership Forum 2012” finder sted i forbindelse med det danske EU-formandskab i dagene den 25. og 26. april, og statsminister Helle Thorning-Schmidt vil holde åbningstalen.

 

Se billeder fra Prins Joachims officielle åbning af konferencen.

Yderligere information

Læs mere om konferencen på Diabetesforeningens hjemmeside.