Nytårskurenes historie
Som det er tradition, holder Regentparret i begyndelsen af det nye år nytårskure på henholdsvis Amalienborg og Christiansborg Slot.
I århundreder har Kongehuset og danskerne ønsket hinanden et glædeligt nytår og dermed lykke og velstand for hele riget. Oprindelsen til nutidens nytårskure og nytårstaffel kendes ikke med sikkerhed, men allerede midt i 1600-tallet omtales begivenhederne omkring årsskiftet som en gammel skik, og grundelementerne er stadig de samme.
Fra Frederik 3.’s tid – og måske længe før – var det kongelige taffel nytårsaften en offentlig begivenhed: Alle kunne komme op på slottet, hvor man stod i rækker langs salens vægge og så den kongelige familie og hoffet spise. Skikken ophørte, da Christian 6. og Dronning Sophie Magdalene lod Københavns Slot nedrive og flyttede ind på Christiansborg Slot, hvor ingen uvedkommende havde adgang.
Traditionen med nytårskure, der strækker sig over flere dage, er udviklet efter 1. verdenskrig, hvor kurene ikke længere kunne gennemføres på en og samme dag den 1. januar. Det skyldtes samfundsudviklingen, hvor antallet af statsinstitutioner op gennem 1900-tallet voksede.
I anledning af årsskiftet vil Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen afholde nytårskure som følger:
Tirsdag den 1. januar
Kl. 19.00 Nytårskur og nytårstaffel i Christian VII’s Palæ, Amalienborg
Umiddelbart før Nytårstaflet modtager Regentparret regeringen og særligt indbudte i kur.
Kronprinsparret samt D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie er til stede.
Torsdag den 3. januar
Kl. 09.50 Nytårskur i Christian VII’s Palæ, Amalienborg
Regentparret modtager Højesterets dommere, Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets vagtgående officerer i kur.
Kronprinsparret er til stede.
Kl. 11.30 Nytårskur på Christiansborg Slot
Regentparret modtager det diplomatiske korps i kur.
Kronprinsparret er til stede.
Fredag den 4. januar
Regentparret modtager på Christiansborg Slot følgende i Nytårskur
Kl. 09.30 Officerer fra Forsvaret samt Beredskabsstyrelsen.
Kl. 10.00 I. og II. Rangklasse.
Kl. 10.30 III. Rangklasse.
Kl. 12.00 Indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og kongelige protektioner.
Kronprinsparret er til stede.
Påklædning ved alle kure: galla/festdragt.
Karetkørsel
Regentparret kører fredag den 4. januar kl. 9.00 i guldkaret eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskorte fra Amalienborg til Christiansborg Slot og efter kuren ca. kl. 13.30 fra Christiansborg Slot til Amalienborg.
Gratulationslister
I anledning af årsskiftet vil der tirsdag den 1. januar 2013 kl. 10.00-14.00 være fremlagt gratulationslister for Regentparret i Hofmarskallatet, Det Gule Palæ, Amaliegade 18, København K.
Læs mere om nytårstaffel.
GuldkaretenGuldkareten, også kaldet ”Kong Christian VIII’s karet”, er belagt med 24-karats bladguld og er bygget af karetmager Henry Fife i 1840. Kareten bliver trukket af seks kladruberheste med to forridere også på kladruberheste.
RosenborgvinenRhinskvin var dyr og indtil 1700 tallet forbeholdt kongefamilien. Hoffets medarbejdere kunne dog ved højtider få et glas og de kongelige børns ammer fik også en daglig ration, da man mente at vinen var særlig nærende.
Vinen blev første gang serveret ved nytårstaflet i 1598 og har siden da, med få undtagelser, været fast bestanddel af det kongelige nytårstaffel 1. januar. Vinen forventes at kunne række til mindst 300 nytårstafler endnu.
Smagen på Rhinskvin er karakteristisk, ejendommelig og var før i tiden også særdeles sur. I Frederiks 9.s regeringstid var den faktisk blevet så sur og udrikkelig, at der blev serveret sukker til. I flere århundrede spædede man rhinskvinen op med andre sukkerfrie vine, således at de nye vine fik den gamles karakter. I 1982 var de gamle træfade imidlertid så medtagne, at de sidste 1.000 liter vin blev omtappet på ståltanke og flasker. Rosenborgvinen indeholder, som noget helt enestående, dog stadig en rest af den gamle vin fra Christian 4. tid.
Vinen opbevaredes, som skrevet, tidligere på træfade, hvoraf de tre ældste fra 1598, 1599 og 1615 har tilhørt Christian 4.s mor, enkedronning Sophie på Nykøbing Slot. I 1659 blev disse tre fade taget som krigsbytte af svenskerne, men undervejs til Stockholm blev vinen generobret af et dansk kaperskib, bemandet med københavnske borgere.
Derefter førtes fadene til Københavns Slot, hvor de lå frem til slottets nedrivning i 1729. Siden 1729 har vinen ligget i kælderen under Rosenborg Slot i København, deraf navnet Rosenborgvinen.
