Overrækkelse af Rungstedlundprisen 2014

Rungstedlund fra haven.
Rungstedlund fra haven. Foto: K.R. Hoppe, Rungstedlund-museet

H.M. Dronningen overrækker Rungstedlundprisen 2014 til Marianne Juhl og Marianne Wirenfeldt Asmussen den 10. april 2014.

Rungstedlundprisen uddeles årligt på den afdøde forfatter Karen Blixens fødselsdag den 17. april til en person eller flere personer, der har været med til at udbrede kendskabet til Karen Blixen eller har udmærket sig inden for et felt, der havde Karen Blixens interesse. Prisen er skænket af Hørsholm Kommune og blev uddelt første gang i 1991.

I år tildeles prisen Marianne Juhl og Marianne Wirenfeldt Asmussen, der som redaktører af det store brevværk ”Karen Blixen i Afrika. En brevsamling 1914-31” har ydet en betydelig indsats for den grundforskning, som i dag giver yderligere og vægtigere indsigt i Karen Blixens år i Afrika.

Dronningen vil, i sin egenskab af protektor for Karen Blixen-museet, overrække Rungstedlundprisen til Marianne Juhl og Marianne Wirenfeldt Asmussen den 10. april 2014.

Yderligere oplysninger

Læs mere om Rungstedlundprisen

Læs mere om Karen Blixen Museet

Læs mere om Marianne Juhl

Læs mere om Marianne Wirenfeldt Asmussen

Se fotos fra overrækkelsen af Rungstedlundprisen 2013

Presseinformation

Pressekontakt ved Karen Blixen Museet
Museumsdirektør Catherine Lefebvre e-mail cl@blixen.dk

Modtagere af Rungstedlundprisen 1991-2013
1991: Louisianas stifter Knud W. Jensen
1992: Digteren Jørgen Gustava Brandt
1993: Skuespilleren Meryl Streep
1994: K.B.s sekretær og litterære eksekutor Clara Selborn
1995: Grafikeren Palle Nielsen
1996: Zoologen, dr. phil. Arne Schiøtz
1997: Kgl. skuespiller Bodil Kjer
1998: Digteren Thorkild Bjørnvig
1999: Hovedkraften bag oprettelsen af Karen Blixen Museum i Nairobi, Tove Hussein
2000: Forfatteren til Blixikon, afdelingsbibliotekar Liselotte Henriksen
2001: Forfatteren Inger Christensen
2002: Den kinesiske oversætter Lin Hua
2003: Prof. Aage Henriksen
2004: Ornitologen Jon Fjeldså
2005: Forfatteren Suzanne Brøgger
2006: Kunsthistoriker og direktør Hans Edvard Nørregård-Nielsen
2007: Forfatteren til Karen Blixen. En fortællers liv, Judith Thurman
2008: Aage V. Jensens Fonde ved fondens formand Advokat Leif Skov
2009: Forfatteren Klaus Rifbjerg
2010: Bogforlægger Johannes Riis
2011: Bogforlægger Otto B. Lindhardt
2012: Filminstruktør Gabriel Axel
2013: Skuespiller Karen-Lise Mynster