Kongehusets historie

Prins Christian (Kong Christian 10.) giftede sig i 1898 med Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin. Bryllupsbillede fra Villa Wenden i Cannes
  •  
  •  
  •  

Kongehusets historie

Det danske monarki er blandt de ældste i verden. Kongehuset kan med sikkerhed føre sin historie tilbage til Gorm den Gamle (d. ca. 958). Kongedømmet var i ældre tid et valgkongedømme; men i praksis begrænsede valget sig normalt til ældste søn af den regerende monark. Til gengæld måtte kongen underskrive en håndfæstning, som regulerede magtforholdet mellem ham og undersåtterne. 


Ved indførelsen af enevældigt styre i 1660/61 afløstes valgkongedømmet af arveligt monarki. Arvefølgen, der fulgte princippet om mandlig førstefødselsret og med mulighed for kvindelig arvefølge, blev fastlagt i Kongeloven af 1665, som også på andre måder regulerede Kongehusets indre forhold. Disse dele af Kongeloven bevarede deres gyldighed også efter, at monarkiet ved den demokratiske grundlov af 5. juni 1849 var blevet ændret fra enevældigt til konstitutionelt. 


Ved tronfølgeloven af 1853 blev tronfølgen rent mandlig og ved tronfølgeloven af 1953 indførtes betinget kvindelig arvefølge, hvilket åbnede vejen til tronen for den nuværende regerende Dronning.

Den oldenborgske slægt

De direkte linier af den ældre danske kongeslægt uddøde i 1448 med Christoffer 3. Efterfølgeren blev grev Christian af Oldenborg, der samme år blev dansk konge under navnet Christian 1. Kongen tilhørte en af den oprindelige kongeslægts sidelinier og blev stamfader til den oldenborgske kongeslægt, hvis hovedlinie regerede frem til 1863.

Hovedliniens sidste konge på tronen, Frederik 7., døde dette år barnløs, og tronen gik derfor ifølge Arvefølgeloven af 1853 over til slægtningen, Prins Christian af Glücksborg, der i lige linie nedstammede fra kongeslægten. Prins Christian blev som Christian 9. stamfader til den nuværende glücksborgske linie på den danske trone.

Den Glücksborgske Linie

Christian 9. blev en af de længst regerende monarker i kongerækken (1863-1906). Kongen fik tilnavnet Europas svigerfar, idet den ældste datter Alexandra giftede sig med Edward 7. af England, datteren Dagmar blev gift med Alexander 3. af Rusland, og den yngste datter Thyra giftede sig med hertug Ernst August af Cumberland. I 1863 blev sønnen Vilhelm konge af Grækenland under navnet Georg 1., og i 1905 blev sønnesønnen Carl konge af Norge som Haakon 7. Det danske kongehus fik dermed direkte slægtsbånd til mange af Europas regerende fyrstehuse.

Frederik 8. regerede kort fra 1906 til 1912 og blev efterfulgt af sønnen Christian 10., som kom til at regere Danmark under de to verdenskrige. Kongen huskes bedst som rytterkongen, der ved Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 red over den gamle grænse, samt for sine populære rideture gennem Københavns gader under de første par år af den tyske besættelse af Danmark 1940-45.

Christian 10. døde i 1947 og efterfulgtes af sønnen Frederik 9., som i 1935 havde ægtet den svenske Prinsesse Ingrid. I ægteskabet var der tre døtre, Margrethe (f. 1940), Danmarks senere dronning; Benedikte (f. 1944), der i 1968 ægtede Prins Richard zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg og Anne-Marie (f. 1946), der i 1964 blev viet til daværende Kong Konstantin 2. af Grækenland. Ved Frederik 9.'s død i 1972 efterfulgte hans ældste datter ham på tronen som Dronning Margrethe 2.

I 2013 kunne den glücksborgske kongeslægt fejre 150 år på den danske trone. Læs mere.

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies