H.M. Dronningens 70-års-fødselsdag

Logo udarbejdet i forbindelse med H.M. Dronningens 70-års-fødselsdag, 2010
Fødselsdagsportræt af H.M. Dronningen i anledningen af 70-års-dagen, 2010
  •  
  •  
  •  

Dronningen fyldte 70 år den 16. april 2010. Fødselsdagen blev fejret med en række begivenheder og aktiviteter i marts og april.

I forbindelse med fødselsdagen blev der publiceret programmer, billeder, gæstelister og menuer, samt udgivet et officielt fødselsdagsportræt samt et logo og panorammabillede.

Se mere i højre kolonne.

Begivenheder i forbindelse med Hendes Majestæt Dronningens 70-års fødselsdag

Onsdag den 24. marts
kl. 15.00
Dronningen er til stede ved udstillingsåbningen af ”Dronning Margrethe og arkæologien” på
Moesgaard Museum i Århus.
Udstillingen tegner et billede af Dronningen som engageret arkæolog og fokuserer på særlige
fundssteder, der har haft Dronningens bevågenhed.

Onsdag den 7. april
kl. 15.00  
Dronningen åbner udstillingen” Dronning Margrethe II – Et Livsværk” - om
Dronningens egen kunst fra barndom til i dag på Skovgaard Museet i Viborg.
Udstillingen indbefatter Dronningens egne værker fra de tidlige børnetegninger til de nyeste malerier.

Torsdag den 8. april
kl. 11.00 
Regentparret og Kronprinsparret deltager i åbningen af udstillingen ”Margrethe 2.” på Amalienborgmuseet.
Gennem fokus på centrale begivenheder tematiserer udstillingen i billeder og genstande over Dronningens liv gennem 70 år.

Fredag den 9. april
kl. 15.00
Regentparret og Kronprinsparret er til stede ved åbningen af udstillingen ”Dronning af Danmark”
på Frederiksborgmuseet.
Udstillingen skildrer Dronningens liv officielt som privat og kæder hendes livshistorie sammen med begivenheder i danmarkshistorien.
  
Tirsdag den 13. april
kl. 19.30
Festmiddag for det officielle Danmark på Christiansborg Slot i anledning af Dronningens 70-års fødselsdag.Underholdning ved TV-stationen TV2.
Fra den kongelige familie deltager Regentparret, Kronprinsparret, H.K.H. Prins Joachim og H.K.H. Prinsesse Marie, og H.K.H. Prinsesse Benedikte og H.H. Prins Richard.

Torsdag den 15. april
kl. 20.00  
Gallaforestilling i Det Kgl. Teater.
Fra den kongelige familie deltager Regentparret, Kronprinsparret, H.K.H. Prins Joachim og H.K.H. Prinsesse Marie, H.K.H. Prinsesse Benedikte og H.H. Prins Richard.
Læs mere om programmet for forestillingen på Det Kgl. Teaters hjemmeside.
Læs gæstelisten

Fredag den 16. april
Dronningens 70-års fødselsdag
kl. 12.00   
Dronningen og den kongelige familie viser sig på balkonen på Amalienborg.

kl. 12.40
Regentparret kører i karet fra Amalienborg til Københavns Rådhus.
Ruten for karetturen er som følger:

Amalienborg
Marmorkirken
St. Kongensgade
Kgs. Nytorv
Strøget
Rådhuspladsen (højre om, hvor busserne holder)

kl. 13.00 
Modtagelse og frokostreception på Københavns Rådhus.

Underholdning i Rådhushallen. Sigurd Barret optræder sammen med københavnske skolebørn, Tivoligarden, Musikkonservatoriets Børnekor og Pantomimeteatret.

kl.13.50
Regentparret viser sig på Rådhusets balkon.

kl. 20.00
Middag og dans på Fredensborg Slot
Fra den kongelige familie deltager Regentparret, Kronprinsparret, H.K.H. Prins Joachim og H.K.H. Prinsesse Marie, H.K.H. Prinsesse Benedikte og H.H. Prins Richard.

Lørdag den 5. juni
Århus Kommunes fejring af H.M. Dronningens 70-års fødselsdag med blandt andet musik- og idrætsshow i NRGI Park, Århus.
Læs mere på www.tillykkedanmarksdronning.dk

Eventuelle hilsner og gaver kan afleveres i porten i Det Gule Palæ alle hverdage mellem 9.00 - 16.00.

Gratulationslister vil være fremlagt i porten i Det Gule Palæ, Amaliegade 18, den 16. april i tidsrummet 10.00-14.00.

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies