Akkreditering: Middag i forbindelse med Global Green Growth Forum

H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Kronprinsessen er tirsdag den 7. juni 2016 værter ved en officiel middag i forbindelse med Global Green Growth Forum. Middagen finder sted i Frederik VIII’s Palæ, Amalienborg.

Det vil være muligt at dække Kronprinsparrets modtagelse af gæster i palæet for et begrænset antal fotografer.

Program
18.45 Mødetid for fotograferne ved Frederik VIII’s Palæ, Amalienborg.

19.00 Modtagelse af gæster i Frederik VIII’s Palæ.

Presse, der ønsker at dække begivenheden, skal tilmelde sig med navn, medie, stilling og kontaktinformationer til kom@kongehuset.dk senest mandag den 6. juni kl. 12.00. Akkrediteret presse vil herefter få direkte besked.