Åbning af '18th Viking Congress'

H.M. Dronningen er den 6. august 2017 til stede ved åbningen af '18th Viking Congress' på Nationalmuseet i København.

Arkivfoto: Dronningen åbnede i 2013 særudstillingen VIKING på Nationalmuseet. Foto: Mik Eskestad, Ritzau Foto ©

Ved åbningen af kongressen vil Dronningen holde tale og overvære foredrag af fire forskere, der alle præsenterer ny viden inden for deres specifikke forskning i vikingetidsrelaterede emner.

Formålet med kongressen er at skabe et fælles forum for ny forskning og teorier inden for studier af vikingetiden samt at forbedre samarbejdet mellem forskere på tværs af nationale grænser.  

Viking Congress har været afholdt siden 1950 og blev senest holdt i Danmark i 1977 i Aarhus.