Åbning af udstillingen ”Access to Life”

Arkivfoto. Direktør for AIDS-Fondet Henriette Laursen bærer sløjfer.
Arkivfoto. Direktør for AIDS-Fondet Henriette Laursen bærer sløjfer. Foto: Scanpix

H.K.H. Prinsesse Marie holder som protektor for AIDS-Fondet tale ved åbning af udstillingen "Access to Life".

Prinsesse Marie deltager ved åbning af den internationale udstilling ”Access to Life”, der er bragt til Danmark på initiativ af AIDS-Fondet og Læger uden Grænser. Udstillingen viser billeder af mere end 30 hiv- eller aids-ramte mennesker, der har fået adgang til livsreddende medicin. Prinsesse Marie holder åbningstale ved arrangementet, der finder sted i Øksnehallen, Købehavn. 

Bag ”Access to Life” står Den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria og fotosammenslutningen Magnum Photos. Projektet blev igangsat i 2007 for at dokumentere effekten af den livsreddende medicin. I alt består udstillingen af mere end 250 billeder før- og efter-billeder af den hiv- eller aids-ramte samt billeder af venner og familie. Udstillingen er blevet vist i flere lande og kan ses i Danmark indtil 12. januar 2014.

Prinsesse Marie vil være til stede ved arrangementet kl. 16.25.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Læs mere om H.K.H. Prinsesse Marie.

Læs mere om "Access to life".