CBS Graduation Ceremony

H.K.H. Prins Joachim er lørdag den 25. juni 2016 til stede ved CBS Graduation Ceremony, som finder sted i Lokomotivværkstedet, København.

Graduation Ceremonien er en dimissionsfest, som markerer afslutningen på de studerendes uddannelsesforløb på Copenhagen Business School. Dimittenderne vil under ceremonien bære en graduationshat med kvast, som de ved ceremoniens afslutning flytter fra hattens ene side til den anden. Prins Joachim vil under arrangementet holde åbningstale. Sangerinden Fallulah vil stå for den musikalske underholdning.