Frokost for EU-kommisionen
Regentparret afholder frokost for EU-kommissionen.
I anledning af det danske EU-formandskab afholder Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen frokost for EU-Kommissionen torsdag den 12. januar 2012 kl. 12.30.
Frokosten finder sted i Riddersalen i Christian VII’s Palæ, Amalienborg. Deltagere er EU-kommisionen og embedsmænd.
Danmark har EU-formandskabet de første 6 måneder af 2012 og skal dermed tilrettelægge og lede arbejdet i EU’s Ministerråd.