International House Copenhagen

Foto: Steen Brogaard

H.K.H. Prinsesse Marie deltager torsdag den 23. januar 2014 ved arrangement i International House Copenhagen, som fejrer ny samarbejdsaftale.

Ved indvielsen fejres det, at 15 nye kommuner fra Region Hovedstaden og Region Sjælland indleder samarbejde med International House Copenhagen. I International House Copenhagen er relevante myndigheder samlet i et fælles hus, hvor internationale borgere blandt andet kan få vejledning og hjælp med papirarbejde og jobsøgning samt mulighed for at deltage i faglige og sociale arrangementer. Samtidig hjælper huset virksomheder med rekruttering af udenlandske medarbejdere. Huset får derudover et nyt Advisory Board som skal stå for udvikling af husets tilbud. 

Ved arrangementet afslører Prinsesse Marie to nye plader med logoer, der er lavet i anledning af samarbejdet. Borgmestre fra partnerskabskommuner deltager ved fejringen samt medlemmer fra Advisory Board.

International House Copenhagen åbnede i 2013 og er et offentligt-privat partnerskab.

Yderligere oplysninger

Se fotos fra begivenheden. 

Læs mere om H.K.H. Prinsesse Marie.

Læs mere om International House Copenhagen.

Presseinformation

PRESSEKONTAKT VED INTERNATIONAL HOUSE COPENHAGEN
Kommunikationsmedarbejder Astrid Palmblad Sarauw, tlf: 24 85 67 82 eller e-mail: as3y@okf.kk.dk.