Kronprinsessen interviewes af CNN

Kronprinsessen interviewes af CNN i Operaen i forbindelse med "Copenhagen Fashion Summit 2012".
Kronprinsessen interviewes af CNN i Operaen i forbindelse med "Copenhagen Fashion Summit 2012". Foto: Kongehuset

I forbindelse med sin deltagelse i "Copenhagen Fashion Summit 2012" stillede H.K.H. Kronprinsessen op til interview med CNN i Operaen i København den 3. maj 2012. Kronprinsessen er protektor for konferencen, der havde emnet bæredygtig mode øverst på dagsordenen.

 

Kronprinsessen interviewes blandt andet om vigtigheden i at oplyse forbrugerne og gøre dem bevidste om muligheden for at købe bæredygtige produkter, så en øget efterspørgsel kan påvirke industrien.

Ved arrangementet samledes over 1000 deltagere fra ledende modevirksomheder verden over, Corporate Social Responsibility-eksperter, embedsmænd fra EU samt ledende politikere for at identificere nye muligheder og fremadrettede løsninger til, hvordan den globale modeindustri kan tackle de voksende udfordringer, som branchen står overfor.  
 

Modeindustrien er en af de mest forurenende og socialt udfordrede industrier. I håbet om at gøre social ansvarlighed til en del af branchens DNA har Danish Fashion Institute med støtte fra FN udviklet et nyt etisk regelsæt specielt tilpasset modebranchen og dets udfordringer, som blev præsenteret på konferencen.

Regelsættet vil være åbent for input indtil slutningen af 2012, og målet er, at det skal fungere som et værktøj for den globale modebranche i arbejdet med at indarbejde samfundsansvarlige forretningsprincipper og sikre gennemslagskraft og ensretning i branchens bæredygtige initiativer.  

 

 
Interview med CNN

Kronprinsessens åbningstale

Læs Kronprinsessens åbningstale her.