Legatoverrækkelser og indvielse af nyt domicil

Arkivfoto. Flora Danica-påskeæg males.
Arkivfoto. Flora Danica-påskeæg males. Foto: Polfoto

H.K.H. Kronprinsessen deltager onsdag den 15. januar ved indvielse af Royal Copenhagens nye domicil og overrækker legater.

I forbindelse med indvielsen af porcelænsfabrikken Royal Copenhagens nye domicil i Glostrup vil Kronprinsessen få fremvist det nye kompetencecenter, hvor fabrikkens Flora Dancia-stel håndmales efter gamle traditioner og nyt design udvikles.

Kronprinsessen overrækker H.H. Bruuns Legat til Kunstens Fremme til tre kunstnere. Legatet gives til kunstnere og håndværkere ansat i Den Kgl. Porcelænsfabrik for at hædre veludført arbejde og opmuntre til videre udvikling.

Royal Copenhagen blev grundlagt i 1775 og flyttede i 2004 fabrikkens produktion til Glostrup efter at have haft til huse på Frederiksberg i 120 år. Royal Copenhagen er i dag repræsenteret i USA, Europa og Asien og har mere end 500 ansatte.

Yderligere oplysninger

Læs mere om H.K.H. Kronprinsessen.

Læs mere om Royal Copenhagen.