Rejsegilde på Aarhus Internationale Sejlsportscenter

H.K.H. Kronprinsen deltager torsdag den 10. august 2017 i rejsegilde på Aarhus Internationale Sejlsportscenter.

Foto: Aarhus Internationale Sejlsportscenter ©

forbindelse med rejsegildet vil Kronprinsen overvære starten på en kapsejlads i Aarhus Bugt, hvor deltagere fra blandt andet Det Danske Sejlerlandshold konkurrerer.

Formålet med Aarhus Internationale Sejlsportscenter er at forene de bedste faglige kompetencer inden for udviklingen af sejlsporten, således at flere vil få muligheden for at prøve sejlsport igennem leg, konkurrence, læring og udvikling på vandet.

Bag det nye, internationale sejlsportscenter står 'Fonden Aarhus Internationale Sejlsportscenter', som tæller medlemmerne Sailing Aarhus, Dansk Sejlunion, Team Danmark og Idrætssamvirket Aarhus. Aarhus Internationale Sejlsportscenter forventes at stå klar i foråret 2018, hvor det vil danne centrum for afviklingen af VM i sejlsport i august med deltagelse af omkring 1.500 sejlere.