Uddelinger fra Hans Kongelige Højhed Prins Henriks Fond og opløsning af fonden

Som følge af Prins Henriks død i februar indtrådte Hendes Majestæt Dronningen i bestyrelsen for fonden, hvor Dronningen overtog hvervet som formand.

H.K.H. Prins Henriks monogram. Foto: Kongehuset ©

Mandag den 11. juni 2018 uddeles den årlige donation fra Hans Kongelige Højhed Prins Henriks Fond.

Prins Henriks Skole –  ”Le Lycée Français Prins Henrik de Copenhague” modtager i donation to bronzeskulpturer ca. to meter høje skabt af Prinsen. Donationen dækker udgifter til støbning, transport, inskription og opsætning.

Bestyrelsen besluttede desuden at uddele en række stipendier indenfor områder, der stod Prinsen nær: erhverv, kultur, humanitære og sociale initiativer, Grønland, sport, sundhed, forskning og uddannelse. Uddeling af disse stipendier vil ske i løbet af året, og herefter vil fonden blive opløst.