Akkreditering: Gallamiddag i anledning af Copenhagen Goodwill Ambassadors’ 20-års jubilæum

H.K.H. Prins Joachim deltager som protektor sammen med H.K.H. Prinsesse Marie den 29. august 2016 ved Copenhagen Goodwill Ambassadors’ gallamiddag i anledning af korpsets 20-års jubilæum. Middagen finder sted i Christian VIII’s Palæ, Amalienborg.

I forbindelse med middagen vil pressen få mulighed for at dække gæsternes ankomst på Slotspladsen samt Prins Joachim og Prinsesse Maries modtagelse af gæster i palæet (begrænset antal pladser).

Program

17.35 Mødetid for fotograferne ved Christian VIII’s Palæ, Amalienborg

18.00 Gæsternes ankomst på Slotspladsen

18.30 Modtagelse af gæster i Christian VIII’s Palæ (begrænset plads for fotografer)

Presse, der ønsker akkreditering, bedes sende en e-mail med navn, medie, stilling og kontaktinformationer til kom@kongehuset.dk senest fredag den 26. august kl. 12.00. Akkrediteret presse vil herefter få direkte besked.