Akkreditering: Middag for aktører indenfor bæredygtig mode

Kronprinsparret er onsdag den 11. maj 2016 værter ved en middag for aktører indenfor bæredygtig mode i forbindelse med Copenhagen Fashion Summit i Frederik VIII's Palæ, Amalienborg, kl. 19.00.

I forbindelse med middagen vil pressen få mulighed for at dække gæsternes ankomst fra Slotspladsen samt tage et fællesbillede i Frederik VIII's Palæ. 

Pool 1: Gæsternes ankomst
Hovedporten, Frederik VIII's Palæ, Amalienborg Slotsplads

Pool 2: Fællesbillede
Det vil være muligt at tage et fællesbillede af Kronprinsparret, udenrigsminister Kristian Jensen og Eva Kruse, CEO i Danish Fashion Institute.
Marmorhallen, Frederik VIII's Palæ (begrænset plads)

Presse, der ønsker at dække begivenheden, skal tilmelde sig med navn, stilling, cpr-nummer samt medie til kom@kongehuset.dk senest onsdag den 11. maj kl. 10.00. Akkrediteret presse får besked senest onsdag den 11. maj kl. 12.00.