Udnævnelse af ny hofdame for H.K.H. Prinsesse Benedikte

Den 1. juni 2018 tiltræder kammerherreinde Anne Dorthe Iuel som ny hofdame for H.K.H. Prinsesse Benedikte.

Anne Dorthe Iuel er uddannet indenfor ledelse og har bl.a. været administrerende direktør i hotelbranchen i Danmark, Sverige og Storbritannien. Fra 2008 har Anne Dorthe Iuel været bestyrelsesmedlem i det nordiske rejsebureau DMC og har indtil 2013 været gæsteforlæser og lektor ved Örebro Universitet i Sverige samt Copenhagen Business School og Syddansk Universitet.

Anne Dorthe Iuel afløser Kristina Treschow, Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen, der fratræder efter eget ønske efter 12 års tjeneste.


Lene Balleby
Kommunikationschef