Christian VII's Palæ

Christian VII´s Palæ er Dronningens gæste- og repræsentationspalæ og udgør sammen med de tre øvrige Amalienborg-palæer den kongelige residens i København, i daglig tale Amalienborg Slot. Amalienborg udgør et højdepunkt i dansk rokokoarkitektur og i den danske bygningskultur i det hele taget. Pladsdannelsen med de fire palæer omkring rytterstatuen af Frederik 5. udgjorde højdepunktet i den nye bydel, Frederiksstaden, der blev grundlagt i 1749 som et led i fejringen af Den Oldenborgske Kongestammes 300 års jubilæum.

Moltkes Palæ

De fire palæer blev bygget 1750-60 som adelspalæer med kongens arkitekt, hofbygmester Nicolai Eigtved som arkitekt. Kongens overhofmarskal, Adam Gottlob Moltke, var drivkraften i Amalienborg-projektet, såvel som i hele Frederiksstads-projektet; han skaffede bygherrer til de tre palæer og tegnede sig selv for det fjerde, det nordvestlige palæ. Moltkes Palæ blev udstyret med den største pragt, fik en marmorvestibule med en halvrund bagvæg med en Andromeda-figur i marmor i en niche. Beletagen blev anlagt med en udsøgt suite af repræsentative rum, hvor højdepunktet blev Riddersalen med panelværk af Louis-Augustin le Clerc, forgyldte stukarbejder af J.B. Fossati og indfældede vægmalerier af Carl Gustaf Pilo. Ved Eigtveds død i 1754 trådte den franske arkitekt, Nicolas-Henri Jardin, til og foretog de sidste indretningsopgaver, en taffelsal og nogle mindre ændringer i Riddersalen, hvor Pilos malerier blev erstattet af Toqués portrætter af Frederik V og dronning Juliane Marie, og der kom nye dørstykker af Francois Boucher. Jardins fine nyklassicisme tilpassedes umærkeligt Eigtveds lette rokokostil.

Christian VII´s Palæ

Ved Christiansborg Slots brand I 1794 blev kongefamilien hjemløs i København. Man erhvervede hurtigt Moltkes Palæ og de to nabopalæer. Det overfor liggende palæ var da allerede kongeligt ejet. Kongen, Christian 7., blev indkvarteret i Moltkes Palæ, mens kronprinsen, Frederik (6.), som regerede for sin syge far, fik det sydøstlige palæ. Kolonnaden opførtes som forbindelse mellem de to palæer. For at skaffe mere plads til hofstaben blev de lave forbindelsesbygninger til hjørnepavillonerne forhøjet en etage.

Restaureringen

Tidens tand gnavede også i Christian VII´s Palæ, og i 1980-erne var palæets tilstand således, at det var nødvendigt at foretage en hovedrestaurering med total fornyelse af den udvendige sandstensbeklædning og de skulpturelle dekorationer. Fra 1992 til 1996 foretoges en ligeledes gennemgribende indvendig restaurering, hvorunder Moltkes marmorvestibule blev genskabt og en række af tidernes tilføjelser og ændringer blev fjernet igen. Mezzaninetagen blev indrettet til tidssvarende gæsteboliger. Den indvendige istandsættelse skete under medvirken af dronning Margrethe, som bl.a. fik genskabt Riddersalens fine lindegrønne vægfarve. Såvel den udvendige som den indvendige restaurering afsluttedes i kulturbyåret 1996, således at palæet nu fremtræder som et velfungerende repræsentationspalæ for Hendes Majestæt Dronningen. Restaureringen blev senere udmærket med den fornemme Europa Nostra medalje.

Christian VII's Palæ er i perioder åbent for offentligheden. Se Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside.