| | |

Rosenborg Slot

Rosenborg slot er opført 1606-34, som Christian 4.'s lysthus “på landet”, lige uden for Københavns vold. Christian 4. holdt meget af stedet, opholdt sig ofte her når han residerede i København, og det var her han døde i 1648. Efter hans død overgik slottet til hans søn Frederik 3. og hustruen Sophie Amalie, der foretog flere moderniseringer. Den sidste konge, der anvendte stedet til beboelse var Frederik 4., og Rosenborg blev opgivet o. 1720 til fordel for Frederiksberg Slot.

Gennem 1700-årene opsamledes betydelige kunstskatte på Rosenborg, bl.a. ved tilgange fra flere af de kongelige dødsboer og efter Christiansborgs brand i 1794. Snart efter opstod ideen om et museum, og dette realiseres i 1833, som er De Danske Kongers Kronologiske Samlings officielle stiftelsesår. Slottet åbnede 1838 for publikum, og man kunne her få en vandring gennem kongeslægtens historie fra Christian 4.'s tid til egen samtid - der var ved åbningen etableret et værelse med Frederik VI's ting, selvom kongen først døde året efter. Den kronologiske gennemgang, samt de møblerede interiører, som endnu i dag er Rosenborgs særpræg, introduceredes her for første gang i europæisk museumshistorie. Samlingen fortsatte med at vokse, og i 1960'erne blev der taget initiativ til at oprette en afdeling på Amalienborg for den nyere del af kongeslægten. Dette realiseredes 1977, og siden 1994 med lokaler i Christian 8.’s Palæ. Grænsen mellem de to afdelinger er sat ved 1863, således at på Rosenborg findes de oldenborgske konger, på Amalienborg de glücksborgske.

Genstande på Rosenborg med særlig tilknytning til Kongehuset

Christian 5.'s krone fra 1670, der har været brugt ved alle de enevældige kongers kroninger, sidste gang 1840. Kronen anvendes stadig ved det kongelige castrum doloris, sidste gang 1972.

Kronjuvelerne går tilbage til Christian 6.’s dronning Sophie Magdalenes testamente fra 1746. Heri bestemte hun, at hendes smykker ikke skulle overgå til en bestemt person, men altid være til rådighed for dronningen. Kronjuvelerne er blevet forøget flere gange, og stammer i deres nuværende form fra 1840. Kronjuvelerne består primært af fire store smykkesæt; to med brillanter, ét med smaragder og brillanter, samt ét med rubiner, perler og brillanter. Kronjuvelerne står også i dag til rådighed for Hendes Majestæt Dronningen, som anvender dem en eller flere gange om året. Almindeligvis til nytårskuren, samt i forbindelse med statsbesøg og andre begivenheder i kongehuset.

Den kongelige døbefont og det kongelige dåbsfad. Dåbsfadet er af purt guld, og siden 1671 er alle de kongelige børn døbt i dette fad. Oprindelig blev barnets navn og dåbsdato skrevet på bagsiden af fadet, men i slutningen af 1700-tallet var der ikke plads mere. Til fadet hører en vandkande og to lysestager, alle af purt guld. Ved dåben anbringes fadet i en døbefont af forgyldt sølv. Font og fad har i skrivende stund været anvendt sidste gang i januar 2006 ved Prins Christians dåb i Christiansborg Slotskirke.

For yderligere inormationer se Rosenborg Slots hjemmeside.