Amalienborg

Amalienborg er regentparrets residens i vinterhalvåret. Slotsanlægget består af fire palæer, der omkranser en ottekantet plads. Midt på pladsen er rejst Salys rytterstatue af Frederik 5., grundlæggeren af Amalienborg og Frederiksstaden.

Palæerne opførtes på foranledning af Frederik 5. i anledningen 300-års jubilæet for Christian 1.'s kroning, starten på den Oldenborgske kongerække. Byggegrunden til de fire palæer blev givet til fire fremtrædende adelsmænd, der forpligtede sig til at bygge identiske palæer, tegnet af hofbygmester Nicolai Eigtved.

Amalienborg blev kongelig residens efter at Christiansborg Slot brændte natten mellem 26. og 27. februar 1794. Kongen erhvervede i løbet af få dage Moltkes og Schacks palæer.

For flere informationer om Amalienborg se Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside.

Christian VII's Palæ

Christian VII's Palæ, eller Moltkes Palæ, er opført i årene 1750-54 for overhofmarskal A.G. Moltke. Da kongefamilien bliver hjemløs efter Christiansborg Slots brand i 1794 køber Christian VII palæet.

Efter Christian 7.'s død i 1808 anvender Frederik VI palæet til sin hofstab. Udenrigsministeriet benytter dele af palæet i 1852-85. Fra 1885 benyttes palæet udelukkende som gæste- og repræsentationspalæ.

Dog har palæet i korte perioder huset Kronprins Frederik (9.) og Kronprinsesse Ingrid samt Dronning Margrethe og Prins Henrik under istandsættelser af deres respektive palæer. I 1971-75 var der i palæet desuden indrettet en lille børnehave og siden klasseværelse for Prinserne Frederik og Joachim.

Slots- og Ejendomsstyrelsen begyndte i 1982 en udvendig restaurering af palæet. I 1993-96 foretog styrelsen, med støtte fra en række private sponsorer, en indvendig hovedrestaurering.

Christian VII's Palæ er i perioder åbent for offentligheden. Se Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside.

Christian VIII's Palæ

Christian VIII's Palæ, eller Levetzaus Palæ, blev bygget for gehejmekonferensråd Christian Frederik Levetzau i 1750-60. Arveprins Frederik købte palæet i 1794 og lod maleren og arkitekten Nicolai Abildgaard stå for en modernisering i den nye empirestil. Da arveprinsen døde i 1805 overtog sønnen, prins Christian Frederik, både palæ og arkitekt. Abildgaard døde imidlertid i 1809 og nyindretningen gik i stå. I 1839 blev prins Christian Frederik konge under navnet Christian 8., og palæet kaldtes herefter Christian VIII`s Palæ.

Kongen døde i 1848, og enkedronningen Caroline Amalie døde i 1881. Fra 1885 benyttede Udenrigsministeriet en del af palæet, men måtte vige pladsen i 1898, hvor det blev indrettet til residens for kronprins Christian (10.) og prinsesse Alexandrine. Efter Christian 10.'s død i 1947 blev palæet stillet til rådighed for arveprins Knud.

I 1980erne indledte Slots- og Ejendomsstyrelsen en tiltrængt hovedrestaurering af palæet, hvor der bl.a. blev indrettet bolig og repræsentationslokaler for tronfølgeren, kontor og magasin for Dronningens Håndbibliotek samt museum for den glücksborgske kongeslægt, "De Danske Kongers Kronologiske Samling, Amalienborg".

For flere informationer se De Danske Kongers Kronologiske Samling, Amalienborg.

Frederik VIII's Palæ

Frederik VIII´s Palæ, eller Brockdorffs Palæ, blev bygget i 1750-60 for baron Joachim Brockdorff. Brockdoff døde i 1763, hvorefter overhofmarskal A.G. Moltke erhvervede palæet. To år senere solgte han palæet til Frederik V. Fra 1767 tjente palæet som Landkadetakademi.

Kadetterne måtte rømme palæet, da Frederik 6. ønskede sin datter Prinsesse Vilhelmine og tronfølgeren Prins Frederik (7.) bosat her efter deres bryllup. Fra ægteskabets opløsning i 1837 til kronprins Frederik (8.) flyttede ind i 1869, husede palæet skiftende medlemmer af kongefamilien. Kronprinsen blev konge i 1906 (Frederik 8.) og heraf navnet på palæet.

I 1934 blev palæet istandsat til brug for det daværende tronfølgerpar, Kronprins Frederik (9.) og Kronprinsesse Ingrid. Dronning Ingrid boede i palæet indtil sin død i november 2000.

Palæet er i øjeblikket under restaurering med henblik på, at det fremover kan anvendes som Kronprinsparrets private bolig med administrative og repræsentative funktioner og senere som regentpalæ. Inden Kronprinsparret flytter ind i palæet i 2010, vil der i perioden 27. februar - 31. maj 2010 være åbent for offentligheden.

Læs mere om istandsættelsen og omvisningen på Slots og Ejendomsstyrelsens hjemmeside.

Christian IX's Palæ

Christian IX's Palæ, eller Schacks Palæ, blev påbegyndt i 1750. I 1754 måtte bygherren, geheimekonferensråd Severin Løvenskiold, give op over for de økonomiske forpligtelser, og grevinde Anne Sophie Schack overtog palæet og videregav det til sin stedsønnesøn, Hans Schack.

Hans Schack blev i 1757 svigersøn til overhofmarskal A.G. Moltke, hvad der ikke kom kvaliteten af byggeriet til skade, idet svigerfaderen udlånte sine bedste kunsthåndværkere til interiørernes færdiggørelse.

Efter slotsbranden på Christiansborg blev Schacks Palæ købt til Kronprins Frederik (6.). Palæet blev forbundet til Moltkes Palæ med "Kolonnaden", en løngang i 1. sals højde, båret af 8 ioniske søjler, der tillod passage af trafikken i Amaliegade.

Kronprinsen, der siden 1784 havde regeret for sin syge far, blev konge som Frederik 6. i 1808. Efter Kongens død i 1839, blev palæet benyttet af blandt andet Højesteret og Udenrigsministeriet.

I 1863 blev palæet stillet til rådighed for Christian 9., efter hvem palæet er opkaldt. "Europas svigerfar" boede her til sin død i 1906, hvorefter hjemmet stod urørt indtil en registrering af effekterne havde fundet sted i 1948.

I 1967 gennemgik palæet en istandsættelse til tronfølgeren, Prinsesse Margrethe og Prins Henrik. Regentparret benytter i dag stadig palæet som residenspalæ.

Den Kongelige Livgarde står vagt ved Amalienborg og de andre kongelige slotte og palæer.
Livgarden gennemfører vagtskifte på Amalienborg dagligt kl. 12.00. Desuden gennemføres postafløsning hver anden time.

Få flere informationer på Den Kongelige Livgardes hjemmeside.