Eremitageslottet

Christian 5. opførte fra 1694 et bindingsværkshus i to etager i Dyrehaven. I 1734 blev det revet ned, hvorefter hofbygmester Lauritz de Thurah opførte det nuværende jagtslot på bakketoppen midt på sletten i årene 1734-36.

Slottet er et fornemt eksempel på Thurahs bygningskunst og et af senbarokkens ypperste værker i Danmark. Slottets grundplan er symmetrisk i alle fire etager.

I kælderen er køkkenet placeret centralt under spisesalen. Langs sydgavlen går den smukke trappe gennem hele huset. Trapperummet er beklædt med kakler med jagtmotiver. Kaklerne er fremstillet på fabrikken i St. Kongensgade.

Beletagen rummer den store spisesal, det fornemste rum med rig udsmykning af marmor, stuk, spejle og marmoreret træværk. De to sydlige kabinetter er indrettet i kraftig senbarok, mens de tre nordlige kabinetter, kongens og dronningens værelser, er indrettet i rokoko. Tagetagens midterste rum er indrettet som opholdsrum for tjenestefolkene.

I 1736 opsatte snedkermester Johan Jeremias Reusse en taffelmaskine, en maskine med bord og tilbehør. Det berømte eremitagebord, der ved en hejseanordning tillod det veldækkede bord at stige op fra og efterfølgende ned til det underliggende køkken gennem en lem i spisesalens gulv, således at man kunne dinere uden tjenerskab eller, på fransk, "en Hermitage". Få år senere blev der efter ordre fra Eigtved konstrueret en ny taffelmaskine. Også denne maskine gav tekniske vanskeligheder og reparationer, og blev i slutningen af 1700-tallet helt fjernet.

Slottet er renoveret adskillige gange. Senest gennemgik slottet i årene 1979-1991 en gennemgribende udvendig sandstensrestaurering.

Eremitageslottet har gennem årene været centrum for kongelige jagter. Det er stillet til rådighed for H.M. Dronningen, der i dag anvender det til frokoster, eksempelvis i forbindelse med det japanske kejserpars besøg i Danmark i 1998.

Eremitageslottet er lukket for offentligheden. For yderligere informationer se Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside.