Til forsiden
Titel: Kongehuset
 
 
En Francais | In English | Oversigt | Print
 

Fornyelse af Hoffets lokaloverenskomst

Amalienborg, den 15. maj 2008 

Hofmarskallatet, Kronprinsparrets Hof og Hoffunktionærforeningen har indgået aftale om fornyelse af Hoffets lokaloverenskomst gældende for perioden 1. april 2008 - 31.marts 2011.

Overenskomsten følger i hovedtræk aftalen på det statslige område for de kommende 3 år herunder den økonomiske ramme. Nogle lokale løn- og ansættelsesvilkår har fået særlig opmærksomhed ved forhandlingerne. Det gælder bl.a. fleksible jobfunktioner, der i højere grad ville kunne tilfredsstille de kommende års krav til omstilling og service, og forøget fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse. Der er desuden indgået aftale om regulering af en række specifikke tillæg og arbejdstidsregler.

Hofmarskal Ove Ullerup udtaler: "Der har været tale om gode, konstruktive drøftelser. Der er opnået et  resultat, der peger fremad, således at Hoffet bliver endnu bedre i stand til at tilrettelægge og løse fremtidens opgaver og samtidig fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere".

Formanden for Hoffunktionærforeningen, garagemester Bjørn Kvist Ottens udtaler: " Vi har opnået et resultat, som vi kan være godt tilfredse med. Forhandlingerne er foregået på en god måde i en åben dialog, og jeg ser frem til en bedre og mere fokuseret kompetence-udvikling med forøget opmærksomhed på arbejdsplanlægningen.

Eventuelle henvendelser kan rettes til økonomi- og personalechef Søren W. Kruse eller Hoffunktionærforeningens formand, garagemester Bjørn Kvist Ottens, tlf. 33 40 10 10.