Til forsiden
Titel: Kongehuset
 
 
En Francais | In English | Oversigt | Print
 

Nytårskur 2009


AMALIENBORG, den 3. oktober 2008


Pressemeddelelse

Nytårskur 2009

I anledning af årsskiftet vil Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen torsdag den 1. januar 2009 umiddelbart før Nytårstaflet modtage særligt indbudte i kur.

Mandag den 5. januar 2009 vil Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen modtage særligt indbudte i kur i Christian VII’s Palæ, Amalienborg således:

Kl. 09.50 Højesterets dommere, Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets officerskorps,
 

og på Christiansborg Slot modtages i kur:

Kl. 11.30 Det Diplomatiske korps.

Tirsdag den 6. januar 2009 vil Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen på Christiansborg Slot afholde kur således:
Kl. 09.30  Officerer fra Forsvaret samt Beredskabsstyrelsen
Kl. 10.00  I., II. og III. Rangklasse
Kl. 12.00  Indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og kongelige protektioner.

Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen kører i karet fra Amalienborg til Christiansborg Slot, og efter kuren køres i karet fra Christiansborg Slot til Amalienborg.

Påklædning:  Galla/festdragt.

I anledning af årsskiftet vil der torsdag den 1. januar 2009 i tidsrummet kl. 10.00 – 14.00 være fremlagt gratulationslister for Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen. Listerne vil være fremlagt i Hofmarskallatet, Det Gule Palæ, Amaliegade 18, København K.


Ove Ullerup
Hofmarskal


Hofmarskallatet  ·  Det Gule Palæ  ·  Amaliegade 18  ·  1256 København K
Postboks 2143  ·  1015 København K
Telefon 33 40 10 10  ·  Fax 33 40 11 11
www.kongehuset.dk  ·  hofmarskallatet@kongehuset.dk