Kejserinde Dagmar

Kejserinde Dagmar var datter af Kong Christian 9. og Dronning Louise. Prinsesse Dagmar, der blev født i Det Gule Palæ i Amaliegade den 26. november 1847, var parrets fjerde barn ud af en søskendeflok på i alt tre drenge og tre piger. Ved det stilfærdige og beskedne tronfølgerhof i Det Gule Palæ voksede hun op sammen med sine søskende i en kærlig og tryg atmosfære. Særligt knyttede hun sig dog til sin tre år ældre søster, Prinsesse Alexandra, som i 1863 ægtede den senere Edward 7. af England. De to smukke søstre bevarede livet igennem et nært forhold.

Kort efter Christian 9.s tronbestigelse blev Prinsesse Dagmar den 28. september 1864 forlovet med den russiske tronfølger, Storfyrst Nikolaj Alexandrovitsch. Denne døde imidlertid allerede året efter, og den 23. juni 1866 forlovedes hun i stedet med Storfyrst Nikolajs lillebroder, Storfyrst Alexander - fra 1881 og indtil sin død i 1894 Zar Alexander 3. af Rusland. I oktober samme år forlod hun København med den russiske hovedstad Skt. Petersborg som mål. Her konverterede hun til den russisk ortodokse kirke. Den 9. november fandt den højtidelige formæling sted i Vinterpaladset.

Som storfyrstinde og senere russisk kejserinde førte Dagmar navnet Marija Fjodorovna. Hendes smukke ydre, rige repræsentative evner og omfattende velgørenhedsarbejde gjorde hende til en afholdt og respekteret kejserinde. Ved ægtefællens død i 1894 blev Dagmar enkekejserinde og levede derefter tilbagetrukket i Anitsjkoff-Palæet i Skt. Petersborg, som forblev hendes residens, indtil revolutionen i 1917 tog fart.

Under 1. verdenskrig trådte hun dog atter frem og øvede i sin egenskab af præsident for russisk Røde Kors en betydelig humanitær indsats for krigens ofre. Sine sidste to år i Rusland, 1917-19, tilbragte hun på Krim i en slags husarrest, hvorimod hendes søn, Zar Nikolaj 2., og hans familie i 1918 blev henrettet af bolsjevikkerne i Jekaterinburg i Ural. Da den Røde Hær i 1919 nærmede sig Krim, blev enkekejserinden i april - på søsteren, den engelske enkedronnings foranledning - evakueret fra Jalta af et britisk krigsskib, hvorefter hun i en kortere periode opholdt sig på Sandringham som gæst hos sin søster Alexandra.

Hun foretrak imidlertid sit fødeland frem for Storbritannien, og efter aftale med nevøen, Kong Christian 10., tog hun ophold i Christian 9.s Palæ på Amalienborg, som hun dog snart efter atter fraflyttede til fordel for villaen Hvidøre nord for København. Denne ejendom havde hun kort efter Christian 9.s død i 1906 købt sammen med søsteren, Dronning Alexandra af England, for at have et fast opholdssted i Danmark. Den blev derefter hendes faste residens, hvor hun levede beskedent og stilfærdigt bevogtet af sine trofaste gamle livkosakker. Herfra gik hun aktivt ind i arbejdet med at hjælpe russiske landflygtige i Danmark.

Enkekejserinde Dagmar døde på Hvidøre den 13. oktober 1928. Under stor offentlig opmærksomhed og med deltagelse af repræsentanter for de øvrige europæiske kongehuse blev hun bisat i Roskilde Domkirke den 19. oktober 1928.

Knud V. Jespersen

Ordenshistoriograf