Gave fra byen Higashi-Matsushima i Japan

H.K.H. Kronprinsen, 2015
H.K.H. Kronprinsen, 2015 Foto: Franne Voigt

H.K.H. Kronprinsen modtager onsdag den 18. november 2015 den første ris høstet siden jordskælvet i 2011 i gave fra byen Higashi-Matsushim i Japan.

Overrækkelsen af gaven finder sted i Frederik VIII's Palæ, Amalienborg.

Japan blev den 11. marts 2011 ramt af et jordskælv og kort efter en tsunami, der kostede mange menneskeliv og skader, Kronprinsen besøgte kort efter det katastroferamte område omkring Higashi-Matsushima, og Kronprinsens besøg huskes endnu af mange japanere med taknemmelighed. 

Byen Higashi-Matsushima og landbruget i lokalområdet blev hårdt ramt af tsunamien, men i 2015 blev den første ris siden katastroferne plantet og høstet. I taknemmelighed har Higashi-Matsushima anmodet Kronprinsen om at overrække Kronprinsen den første ris høstet i Higashi-Matsushima siden den 11. marts 2011. 

Tomoko Kitamura Nielsen, der har formidlet flere besøg i Danmark for Higashi-Matsushima overrækker risen til Kronprinsen, hun ledsages af Bjarke Takashi Røjle Christensen og Jon Daniel Jacobsen, der begge har tæt tilknytning til byen.

Danmarks Ambassade i Tokyo og danske virksomheder har desuden hjulpet med nødhjælp og siden i genopbygningsfasen, 

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Læs mere om H.K.H. Kronprinsen.

Se billedgalleri fra Kronprinsens besøg i Japan i 2011.

PRESSEINFORMATION

Gå venligst til presse.