For snart 100 år siden blev Danmark og Nordslesvig genforenet

Den 3.-6. september 2019 aflægger H.M. Dronningen officielt besøg i delstaten Slesvig-Holsten og hos det danske mindretal, hvor Dronningen vil ankomme med Kongeskibet Dannebrog for blandt andet at besøge byerne Flensborg og Kiel. Hendes Majestæts besøg sker forud for fejringen af 100-året for Genforeningen i 2020.

Christian 10. ridder over den dansk-tyske grænse ved genforeningen I 1920. Foto: © Thorvald Larsen / Ritzau Scanpix

Når Dronningen i de kommende dage besøger det danske mindretal i Sydslesvig med Kongeskibet Dannebrog, er det 41 år siden, at Hendes Majestæt sidst var på officielt besøg i delstaten Slesvig-Holsten. Senest har Dronningen besøgt Sydslesvig i forbindelse med indvielsen af A.P. Møller Skolen (2008) og ved åbningen af Dronningens egen kunstudstilling på Det Danske Centralbibliotek i Flensborg (1998). Ved disse tilstedeværelser var der ikke tale om officielle besøg i delstaten, men derimod om besøg som følge af Hendes Majestæts interesse for det danske mindretal i Slesvig-Holsten.

For den tyske delstat Slesvig-Holsten har en særlig tilknytning til Danmark, ikke kun som nabo, men også som hjemsted for et dansk mindretal. I middelalderen var Slesvig og Holsten henholdsvis et hertugdømme og et grevskab. Dog var Slesvig under den danske konges overhøjhed, hvilket betød, at den danske monark havde en repræsentant til at agere områdets højeste myndighed. Hertugdømmet Slesvig var et vigtigt landområde, da det grænsede op mod grevskabet Holsten og dermed udgjorde den sydligste grænse for den danske konges riger og lande. I år 1460 blev den holstenske adel og Christian 1., der også var greve til Holsten og hertug til Slesvig, enige om, at også Holsten skulle knyttes til den danske krone. Dette kundgjorde man på middelsaksisk i Ribebrevet med beslutningen om, at Slesvig og Holsten ”... se bliven ewich tosamende ungedelt” (skal forblive evigt udelt sammen). Det er blevet forstået således, at Slesvig og Holsten hang sammen og derfor var uadskillelige.

urk.abt_._394_nr._8.jpg

Ribebrevet, 1460. Copyright: Landesarchiv Schleswig-Holstein Urk.-Abt. 394 Nr. 8.
Ribebrevet, 1460
Foto: 
© Landesarchiv Schleswig-Holstein Urk.-Abt. 394 Nr. 8.

Ribebrevet, 1460. Copyright: Landesarchiv Schleswig-Holstein Urk.-Abt. 394 Nr. 8.


I løbet af de næste århundreder skete der en gradvis udvikling i områdets befolkning. Ægteskaber, nybyggeri og handel lod det tyske og danske sprog mødes i de slesvigske kirker og købstæder, og i begyndelsen af det 19. århundrede boede tysk-, frisisk- og dansktalende side om side. 

Fra begyndelsen af 1800-tallet forstærkedes modsætningsforholdet mellem nationaliteterne i hertugdømmerne. Det blev et politisk dilemma om, hvad arbejdssproget i kirken, skolen og den offentlige forvaltning skulle være i den sprogligt blandede region. Samtidig krævede både de dansk- og tysktalende i en højere grad en fri forfatning. Dertil var det også en udfordring, at den oldenborgske kongeslægts mandslinje så ud til at ville uddø med tronfølgeren, den senere Frederik 7. 

Faderen Christian 8. havde forsøgt at ordne forholdene med en række politiske forslag, men han formåede blot at puste mere til ilden. Hans pludselige død i begyndelsen af 1848 udløste en kædereaktion af begivenheder, der førte til et regeringsskifte i København og et deraf følgende oprør i hertugdømmerne. Den slesvig-holstenske oprørsbevægelse havde stor opbakning i Tyskland, især i Preussen. Dog blev det udslagsgivende for den krig, der fulgte, at de øvrige europæiske stormagter havde størst interesse i at bevare den danske stat som en forening af Danmark, Slesvig, Holsten og Lauenborg. Dermed endte 1. Slesvigske Krig med en fredsaftale.

dh031368_redigeret.jpg

Soldaternes Hjemkomst til København 1849.
Foto: 
Bache, Otto (1839-1927).

Soldaternes Hjemkomst til København 1849. Bache, Otto (1839-1927).


I de kommende år trappede konflikten op igen. Prins Christian af Glücksborg blev valgt til dansk tronfølger efter Frederik 7., da han og hustruen Louise blev fundet mest acceptable af de europæiske stormagter. Men de øvrige problemer i hertugdømmerne var ikke løst med kroningen af Christian 9., og det var med til at udløse 2. Slesvigske Krig i 1864, som danskerne tabte noget så eftertrykkeligt. Efter en række forhandlinger resulterede konflikten i, at Danmark afstod områderne Slesvig, Holsten og Lauenburg, trods områdernes betydning for monarkiet og den kongelige families slægt. 

dh018296_redigeret.jpg

Christian 9. besøger Gottorp Slot i 1864 under Den 2. Slesvigske Krig. Parti af henholdsvis Hestetorvet og Gottorp Slot i Slesvig.
Foto: 
Bøgh, Carl (1827-1839).

Christian 9. besøger Gottorp Slot i 1864 under Den 2. Slesvigske Krig. Parti af henholdsvis Hestetorvet og Gottorp Slot i Slesvig. Bøgh, Carl (1827-1839).

 

DEN KONGELIGE FAMILIES SLESVIGSKE RØDDER

Ved Gottorp, Lyksborg og Duborg Slot er flere danske konger opvokset, heriblandt Christian 3. og Christian 5. Senest Dronningens tipoldefar, Christian 9., der var den første danske konge af den Glücksborgske slægtslinje.

Dronningens slægt kan føres helt tilbage til Gorm den Gamle i det 10. århundrede. For at videreføre monarkiet i en lineær slægtslinje, kronede man som oftest den ældste søn af kongen. Men da den danske konge Christoffer af Bayern døde barnløs i 1448, skulle adelen finde en afløser. Her fandt man frem til den fjerne slægtning Christian 1., der afstammede fra Erik Klipping.

Christian 1. var den første danske konge af den Oldenborgske slægt. Grevskabet Oldenborg (På tysk: Aldenburg) betyder den gamle borg og stammer fra en middelalderborg i Nordtyskland. Slægtslinjen forblev ubrudt helt frem til Frederik 7.’s død på Lyksborg Slot i 1863. Denne gang måtte de europæiske stormagter igen finde en fjern slægtning til at overtage tronen. Det blev Christian 9., der stammede helt tilbage fra Christian 3.

Selvom Christian 9.’s kongelige forfædre var af den Oldenborgske slægt, bar kongen ikke samme navn. Han var derimod en Glücksborger. Den Glücksborgske slægtslinje blev stiftet af en af Christian 3.’s sønner, Hans den Yngre, ved opførelsen af slottet Lyksborg (På tysk: Glücksburg) i år 1587 lidt uden for Flensborg. Dermed lever både den Oldenborgske og Glückborgske slægt videre med Dronningen.

20061105-143957-4-1920x1392we.jpg

Det 432 år gamle vandslot Lyksborg (Glücksburg) står stadigvæk i slotsdammen nær Flensborg. I 1859 overtog slottet de gamle lanterner fra Amalienborg, der kan findes i slotsgården i dag.
Foto: 
© Henning Bagger / Ritzau Scanpix.

Det 432 år gamle vandslot Lyksborg (Glücksburg) står stadigvæk i slotsdammen nær Flensborg. I 1859 overtog slottet de gamle lanterner fra Amalienborg, der kan findes i slotsgården i dag. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix.
 

GENFORENINGEN MED SØNDERJYLLAND

Efter 1. Verdenskrig indgik man en aftale om en fredsplan i Europa. Aftalen indbefattede blandt andet et princip om folkenes selvbestemmelsesret, der betød, at områder med nationale mindretal kunne indkalde til folkeafstemning for at afgøre, hvilken stat de ville tilhøre. Det gjorde man i Slesvig i 1920, hvilket resulterede i, at Nordslesvig (Sønderjylland) blev dansk, og Sydslesvig forblev en del af Tyskland.

20090204-083614-5-1920x1317we.jpg

På billederne ses Dronning Margrethes bedsteforældre, Christian 10. og Dronning Alexandrine, samt hendes far, Frederik 9., og hans bror, Arveprins Knud, i forbindelse med genforeningen år 1920.
Foto: 
© Ritzau Scanpix

20140115-195913-3-1920x1363we.jpg

På billederne ses Dronning Margrethes bedsteforældre, Christian 10. og Dronning Alexandrine, samt hendes far, Frederik 9., og hans bror, Arveprins Knud, i forbindelse med genforeningen år 1920.
Foto: 
© Ritzau Scanpix

På billederne ses Dronning Margrethes bedsteforældre, Christian 10. og Dronning Alexandrine, samt hendes far, Frederik 9., og hans bror, Arveprins Knud, i forbindelse med genforeningen år 1920. Foto: Ritzau Scanpix.


Den 10. juli 2020 kan Danmark fejre 100-året for den nuværende grænsedragning, hvor Kong Christian 10. red over grænsen ved Frederikshøj og markerede genforeningen af Sønderjylland med Danmark, der afsluttede århundreders konflikter om land og kultur. 

19980702-827489-3-1776x1408we.jpg

Her ses Dronning Margrethe med Prins Henrik i selskab med den daværende tyske forbundspræsident Roman Herzog ved åbningen af en af Hendes Majestæts kunstudstillinger på Det Danske Centralbibliotek i Flensborg, år 1998.
Foto: 
© Palle Hedemann / Ritzau Scanpix

Her ses Dronning Margrethe med Prins Henrik i selskab med den daværende tyske forbundspræsident Roman Herzog ved åbningen af en af Hendes Majestæts kunstudstillinger på Det Danske Centralbibliotek i Flensborg, år 1998. Foto: Palle Hedemann / Ritzau Scanpix.


I dag bor der i Slesvig-Holsten omkring 50.000 personer, som er dansksindede og i høj grad lever en dansk hverdag syd for grænsen. Det er efter eget ønske at Hendes Majestæt besøger det danske mindretal i Sydslesvig, hvor Dronningen blandt andet er indbudt som æresgæst til en festmiddag på A. P. Møller Skolen, som Hendes Majestæt indviede for knap 11 år siden. Derudover skal Dronningen tidligere samme dag modtages af Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther til en officiel frokost på Landeshaus i Kiel. Dronningen mødte ministerpræsidenten i september forrige år, da han var indbudt til audiens på Christiansborg. 

Se hele programmet her, og læs mere om de enkelte besøg.

20170927-114533-l-1904x2861we.jpg

Dronningen i selskab med ministerpræsident Daniel Günther den 27. september 2017.
Foto: 
© Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix.

Dronningen i selskab med ministerpræsident Daniel Günther den 27. september 2017. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix.