H.K.H. Kronprinsen overrakte The Brain Prize 2018

H.K.H. Kronprinsen forestod den 9. maj 2018 overrækkelsen af The Brain Prize 2018 i Den Sorte Diamant i København.

Foto: Lars Just ©

Kronprinsen overrakte prisen til forskerne Bart De Strooper, Michel Goedert, Christian Haass og John Hardy. Forskerne modtog prisen for deres forskning i Alzheimers og andre demenssygdomme.

De fire forskere har med deres forskning ændret forståelsen af, hvordan ændringer i hjernen kan føre til Alzheimers og andre typer af demenssygdomme. Omkring 10 millioner mennesker i Europa har en Alzheimers diagnose.

The Brain Prize 2018 tildeles af Lundbeckfonden og blev første gang uddelt i 2011. Prisen er en international hjerneforskningspris, der årligt uddeles af Lundbeckfonden til en eller flere forskere, der har udmærket sig ved et ekstraordinært bidrag til europæisk hjerneforskning. Med The Brain Prize følger 1 million euro.