Hr. Præsident,

Den 21. april 1971 er en mærkedag i det gode forhold mellem vore to lande.

Det var den dag, da Danmark overdrog de to mest betydningsfulde håndskrifter - Flatøbogen og Codex Regius – fra Den Arnamagnæanske Samling og Det Kongelige Bibliotek til Island som en gave fra Danmark. Det skete ved en officiel højtidelighed her i Reykjavik, som tiltrak sig stor og positiv opmærksomhed fra den islandske offentlighed. I de følgende år fulgte udleveringen af yderligere omkring 1800 islandske håndskrifter fra Danmark til Island – med det resultat, at en meget væsentlig del af den kulturhistorisk set særdeles værdifulde håndskriftsamling nu igen opbevares og kan studeres i det land, hvor håndskrifterne i sin tid blev affattet.

Overdragelsen af håndskrifterne som en gave fra Danmark til Island var opfyldelsen af et længe næret islandsk ønske og samtidig et håndgribeligt udtryk for det venskabelige forhold mellem Island og Danmark gennem hele efterkrigstiden.

Sådan har det – sandheden i ære – ikke altid været. I første halvdel af 1900-tallet var Island og Danmark faktisk jævnligt på kollisionskurs som følge af vore landes forskellige geografiske beliggenhed og forskelligartede interesser. Det egentlige sammenbindende led mellem os var i virkeligheden min bedstefader, Kong Christian X, der indtil 1944 var fælles statsoverhoved for begge lande – fra 1918 også med titel som konge af Island. I kraft af denne position blev Kongen en nøglefigur i den langstrakte frigørelsesproces, der med Forbundsloven 1918 først førte til, at Island blev anerkendt som suveræn stat, og – efter en overbevisende folkeafstemning i Island – siden resulterede i udråbelsen af den selvstændige republik Island i 1944.

Hele dette forløb er velbeskrevet i både islandsk og dansk faglitteratur; men Christian X’s tanker og holdninger i denne forbindelse har vi hidtil kun haft et overfladisk kendskab til.

Derfor er det mig en særlig glæde i dag at kunne præsentere en samlet udgave af Christian X’s egenhændige optegnelser vedrørende Island nedfældet hen over årene 1912-32, dvs. netop de begivenhedsrige årtier omkring Forbundslovens vedtagelse. I deres originale form fra Kongens hånd fylder optegnelserne i alt 444 håndskrevne sider, som hidtil har været utilgængelige for offentligheden. Men i denne fuldstændige tekstudgave vil enhver interesseret nu kunne danne sig et førstehåndsindtryk af Kongens personlige reaktioner på islændingenes mere og mere udtalte ønske om fuld selvstændighed – en position, som Island opnåede i 1944, og som landet efterfølgende fuldt ud har vist sig i stand til at forvalte til gavn for Island og det islandske folk.

Hr. Præsident! Det er mig en stor glæde nu at kunne overrække Dem en udgave af dette værk, der i mange henseender kaster nyt lys over en afgørende periode i vor lange fælles historie.