Tirsdag den 8. oktober kører Kongeparret og Præsidentparret fra Nordre Toldbod til Kastellet og derfra videre til Christian VII’s Palæ på Amalienborg i en af Kongehusets to landauere. Ruten går efter Kastellet over Kongeporten, ned langs Esplanaden og til venstre ved Store Kongensgade til Marmorkirken. Derefter fortsætter kareten til højre om Marmorkirken over Bredgade til Frederiksgade, hvor Gardehusarregimentets Hesteskadron eskorterer Kongeparret og Præsidentparret ind på Amalienborg Slotsplads med afsætning foran Christian VII’s Palæ.

Vogntypen landauer er opkaldt efter den rejsevogn, som den tysk-romerske kejser Josef I benyttede på rejsen mellem Wien og Landau i begyndelsen af 1700-tallet, og som siden blev meget udbredt.

Landaueren, som særligt herhjemme benyttes ved sommertogter, er bygget i 1889 og vejer 650 kg. Kareten er sort og er udstyret med en sort læderkaleche alt efter vejret.

Som noget særligt har man til lejligheden fjernet kuskesædet. Landaueren bliver derfor for første gang i nyere tid kørt à la d'Aumont, hvilket betyder, at der ikke er placeret en kusk på kareten, men at der derimod sidder ryttere på hestene til venstre. Rytterne styrer hestene til højre som håndheste.

Landaueren har fungeret som transportmiddel for skiftende danske regenter gennem årene. Eksempelvis benyttede Frederik 8. ved flere lejligheder landaueren, når kongen tog fra Amalienborg til Dyrehaven for at se hestevæddeløb. Det er ligeledes den samme karet, som Frederik 9. og Dronning Ingrid kørte i fra Amalienborg til Christiansborg Slot, da Frederik 9. skulle udråbes til konge efter sin far Christian 10.’s død den 21. april 1947. Også ved H.M. Dronning Margrethes proklamation den 15. januar 1972 foregik transporten mellem Amalienborg og Christiansborg Slot i landaueren, mens det ved H.M. Kongens proklamation den 14. januar 2024 derimod var Guldbryllupskareten, der blev brugt.