Presserejse: Kronprinsparret i spidsen for stort erhvervsfremstød til Italien den 6.-8. november 2018

Erhvervsfremstødet med Kronprinsparret i spidsen har 36 tilmeldte virksomheder og vil fokusere på løsninger inden for sundhed, klimaforandringer, vand- og energi, urbanisering og bæredygtig fødevareproduktion.

Overskriften for det danske erhvervsfremstød er ”Italy – We Think Business” og vil have følgende sektorspor:

  • Healthcare
  • Urban & Cleantech
  • Food & Beverages

Erhvervsfremstødet foregår i hovedstaden Rom, hvor D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen deltager i en række erhvervsaktiviteter som har til formål at styrke relationerne imellem Danmark og Italien og understøtte danske virksomheders position i Italien. Kronprinsparret vil bl.a. overvære den officielle åbning af erhvervsfremstødet, spise frokost med præsident Mattarella i præsidentpaladset, besøge erhvervsseminarer og virksomheder samt deltage i Grand Dinner.

Du kan læse mere på erhvervsfremstødets officielle hjemmeside: https://danishroyalvisit.dk/italy2018/

Presserejse og akkreditering
I forbindelse med det danske erhvervsfremstød i Italien arrangerer Udenrigsministeriets pressekontor en presserejse i samarbejde med BCD Travel. Der forventes afgang fra København den 5. november og hjemkomst den 9. november. 

Interesserede medier bedes udfylde vedhæftede blanket og sende den til Udenrigsministeriets pressekontor kom@um.dk med kopi til jangra@um.dk senest den 25. september 2018.

Rejsebureauet BCD Travel vil stå for hotelreservationer, flyrejse samt lokal transport. Tilmelding til BCD senest 25. september 2018. Rejseoplæg fra BCD kan rekvireres.

Detaljerede oplysninger om presseprogram følger senere.