For snart 17 år siden ændrede København sig på afgørende vis, da første etape af metroen blev åbnet. Jeg sad selv i det første tog fra Ørestad til Kongens Nytorv, og jeg husker den særlige fornemmelse af at køre rundt under jorden i min egen by.

Dengang var metroen en ny transportform i hovedstaden. Vi havde ventet med spænding på den, og vi vidste ikke, hvad den ville betyde for byen, dens borgere og besøgende.

Men det var slående at betragte, hvordan metroen – nærmest fra første dag – blev en del af byens hjerte og liv. Metroen blev en ny måde, hvorpå der kunne skabes forbindelser mellem steder, mennesker og oplevelser.

I dag er metroen en så integreret del af byen, at ingen vel kan forestille sig byen uden. Nogle ville sige, at den skulle have været her for 100 år siden. Og i dag kan vi åbne 17 nye stationer, som fletter byen endnu bedre sammen.

Indre By, Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro og Østerbro – store dele af hovedstaden vil få glæde af den nye metrolinje. Det samme vil de mange tilrejsende, som hvert år besøger vores hovedstad.

Det er otte år siden, de første maskiner gik i jorden på dette enorme byggeri. Ja, faktisk er der tale om det største byggeri København, siden Christian den 4. anlagde Christianshavn for over 400 år siden. Det kan ikke undgå at præge og forme byen fremover.

Men byggeriet har også gjort os klogere på byen og de mennesker, som boede her før os.

Før maskinerne gik i jorden, indledte arkæologerne det, som er blevet kaldt ”Nordeuropas største arkæologiske udgravning.” Og de har gjort overraskende fund undervejs.

Skeletter og rester efter huse, veje og en kirkegård på Rådhuspladsen viser, at byen er ældre, end man troede. Det var ikke blot et fiskerleje – det var en hel by, som lå her før Absalons tid.

Udgravningerne viser også, at den gamle Østerport, som var én af tre indgange til datidens København, lå på det nuværende Kongens Nytorv.

Det er alt sammen fund, som gør os klogere på vores hovedstad og vores fælles fortid. På den måde skaber metroen nye forbindelser – ikke kun mellem bydele – men også mellem fortidens, nutidens og fremtidens København.

Ingen ved, hvordan hovedstaden vil se ud om 100 år. Men vi ved, at disse tunneller vil sno sig under byen og tilbyde hurtig og bæredygtig transport til mennesker i generationer fremover.

Det glæder mig at være en del af denne rejse. Fra den første metrotur mellem Ørestad og Kongens Nytorv i 2002. Til i dag, hvor ringen er sluttet med helt nye muligheder.

Med disse ord erklærer jeg hermed den næste etape af metroen, M3 Cityringen, for åben.