Rumfart er fascinerende.

Lige siden tidernes morgen har mennesket stirret ud i Verdensrummet og funderet over hvad og hvordan der mon er der ude. Er der koldt eller hedt, fast eller glat, tørt eller vådt? Vores viden er blevet større i takt med videnskabelige gennembrud og erkendelser. Fra forestillinger om at stjernerne var placeret på himmelhvælvet til nutidens teorier om Big Bang og et uendeligt verdensrum med millioner af galakser millioner af lysår borte.

Rumforskningen tog for alvor fart efter Anden Verdenskrig, da det lykkedes at udvikle raketter, der var i stand til at bringe satellitter i kredsløb om Jorden. I 1961 kom Juri Gagarin som det første menneske ud i rummet. Året efter fulgte John Glenn fra USA trop. Der var prestige i at kunne sende mennesker i kredsløb om Jorden, og igennem 60’erne kappedes de to store supermagter, Sovjetunionen og USA, om førerpladsen. Neil Armstrongs landing og første skridt på Månen i juli 1969 markerede kulminationen på det kapløb.

Trods den kolde Krig lykkedes det USA og Sovjetunionen at indlede et begrænset samarbejde om at udforske rummet. Og ved Sovjetunionens opløsning åbnede der sig nye muligheder for internationalt samarbejde. Den Internationale Rumstation, påbegyndt i 1998, er et synligt bevis på det.

Som rumfartsnation er Danmark en lilliput, men vi har gennem de internationale samarbejder, primært ESA, været i stand til at gøre os gældende. Satellitten Ørsted vakte opsigt med dens banebrydende målinger af Jordens Magnetfelt, og senest har opsendelsen af rumobservatoriet ASIM cementeret dansk rumforskning.

Andreas Mogensens mission til den Internationale Rumstation i september 2015 er nok den bedrift, der har tiltrukket sig størst opmærksomhed – og det med god grund. Det at rejse ud i rummet er noget unikt, de fleste af os kun kan drømme om. Men Andreas Mogensen har vist os, at det kan lade sig gøre. Hele processen med at arbejde målrettet på at blive astronaut, kombineret med en enestående samarbejdsevne og at vie sin personlige indsats til en større sammenhæng, er noget vi alle kan lære af.

Derfor er det en stor glæde for mig, at historien om hans mission nu fortælles gennem en helt speciel genstand: Den Soyuz-kapsel, som Andreas Mogensen rejste med til den Internationale Rumstation.

Med erhvervelsen af Soyuz-kapslen har Danmarks Tekniske Museum nået en milepæl. Det er ganske enkelt et unikum, og der findes kun to andre i Europa.

At stå overfor et fartøj, der rent faktisk har været ude i rummet, pirrer ens nysgerrighed og appellerer til fantasien: Hvordan kan det i det hele taget lade sig gøre? Kan vi rejse endnu længere væk? Hvornår? Og hvad gemmer sig bag den næste stjernetåge?

Rumfart og -forskning er kombinationen af naturvidenskabelig logik og menneskets higen efter at udforske det ukendte og blive klogere.

Jeg vil så gerne være med til at øge interessen for naturvidenskabens forunderlige verden, specielt hos de unge. Jeg håber, at denne udstilling og rumkapslen kan være med til at inspirere vores unge til at kaste sig over naturvidenskaben og dens fantastiske muligheder. Det er historien om personlige, samfundsmæssige og universelle landvindinger.

Og jeg håber, at alle I unge vil bruge Andreas Mogensen som forbillede og sætte Jer store, ambitiøse mål. Ræk ud mod stjernerne, grib Månen: Andreas Mogensen har vist, at det kan lade sig gøre.

Med disse ord erklærer jeg udstillingen for åben.