Mine damer og herrer.

Lad os ikke gå som katten om den varme grød: Diabetes er en gigantisk udfordring for vores samfund. Tallene taler deres tydelige sprog: I 2030 vil 430.000 danskere have type 2-diabetes. Læg dertil det stigende antal med type 1-diabetes og andre, mindre talrige typer, og så runder vi den halve million medborgere med diabetes alene i vores lille land.

Dermed er det en underdrivelse at kalde situationen alvorlig. Med tanke på udviklingen over de seneste årtier og den fortsatte epidemiske udbredelse af diabetes, kan man godt sammenligne udfordringen med en tidevandsbølge, der vil skylle ind over os.

Og det var så det danske perspektiv: det er desværre intet at regne i forhold til på verdensplan. International Diabetes Federation vurderer her, at 415 millioner mennesker har diabetes: Diabetes er en nødsituation, som presser mennesker og samfund såvel i i-landene som i den mindre udviklede del af verden.

Derfor er der i dén grad behov for løsninger, der kan sikre de mange ramte individer og deres familier et godt liv på trods af sygdommen. De skal fortsat kunne være aktive uden de invaliderende følgesygdomme, der kan smadre tilværelser og sende mennesker på alt for tidlig pension og i sidste ende fører til en al for tidlig død.

Løsningerne kan skabes i fællesskab; det har jeg oplevet i mine mere end 20 år som protektor for Diabetesforeningen. De nære fællesskaber finder den enkelte i sin familie og sit netværk. Det store fællesskab, det er Diabetesforeningen med dens 90.000 medlemmer.

Diabetesforeningen er en stærk forening, som hjælper og vejleder sine medlemmer samt taler deres sag. Det må vi gerne tage som en selvfølge her i Danmark. Men de fleste steder i verden – der hvor diabetesudfordringen er endnu mere åbenlys - har de ramte ikke nogen stærk organisation til at kæmpe for sig. Diabetesforeningen har sat diabetes på den internationale dagsorden med konferencen European Diabetes Leadership Forum i 2012 i København og med opfølgningen i 2014 i Bruxelles.

Diabetesforeningen bidrager også solidt til samarbejdet i den danske NCD Alliance – kampen mod ikke-smitsomme sygdomme. Men det er desværre ikke nok.

Der er konstant behov for nytænkning i metoder til behandling og støtte, og i nye veje til at hjælpe de mange, der trues af diabetes. Forskning spiller en kæmpe rolle i dén sammenhæng, og derfor glæder det mig, at Diabetesforeningen støtter nogle af de største danske talenter indenfor diabetesforskningen med Diabetesforeningens Forskningslegat 2017.

Den danske diabetesforskning har i årtier holdt en førende position på verdensplan. Mange store navne i de danske videnskabelige og lægefaglige miljøer har præget udviklingen indenfor diabetesområdet, og med deres frembringelser indenfor medicin, behandling og forebyggelse af følgesygdomme har de skabt forandringer for millioner af mennesker, ikke blot i Danmark, men over hele verden.

Den globale betydning, som de danske videnskabelige nybrud har haft, giver et afgørende håb om en bedre fremtid og en bedre behandling for de millioner af mennesker, som verden over kæmper blot for at få mulighed for et godt liv med diabetes.

Det er store forventninger, vi nærer til modtagerne af Diabetesforeningens Forskningslegat 2017, men de er berettigede.

Jeg er sikker på, at I, som skal modtage årets forskningslegater, kan leve op til dem:

I har og vil fortsat arbejde utrætteligt og dermed skrive Jer ind i dansk diabetesforsknings flotte historie og i rækken af store navne, som tidligere har modtaget Diabetesforeningens Forskningslegat.

Diabetesforeningen er stolt af at kunne bidrage til Jeres vigtige forskning i diabetes, og jeg glæder mig til at overrække legaterne.

Jeres forskning giver nemlig håb til de mange, som både i Danmark og verden over deler Diabetesforeningens vision:

”Sammen om et godt liv med diabetes – og en fremtid uden”.