Da man for 50 år siden fik idéen til at starte en march med domkirkebyen Viborg som omdrejningspunkt, var man langt forud for sin tid.
Det at gå – at dyrke motion – havde slet ikke det fokus, det har i dag.

Men der var absolut ikke noget galt med idéen: Det er sundt at gå. Når man går, kan man både nyde naturen, selskabet – og stilheden, hvis det er det, man vil. I en tid, hvor flere og flere har stillesiddende arbejde, er det vigtigt, at vi kommer ud og får rørt os – og i år kan vi fejre jubilæum både for den gode idé, for sundheden og for en rigtig folkelig begivenhed. Hærvejsmarchen er i dag en institution, der om man så må sige hviler i sin egen ret og favner bredt. Det er dens styrke!

Inspirationen kom fra den hollandske Nijmegen-march, som nu er over 100 år gammel. Hærvejsmarchen startede også med udgangspunkt i militæret, men i dag er den en folkelig institution, som appellerer bredt til alle – til børnefamilierne, til pilgrimsvandrerne, til motionsvandrerne, og naturligvis til dem der er til fest og farver og måske en lille én på turen.

Da idéen om Hærvejsmarchen opstod, var den oprindelige tanke, at deltagerne skulle gå fra kongebyen Jelling her til kongehyldningsbyen Viborg. Men en lang række praktiske forhindringer gjorde, at man i stedet endte med to dagsmarcher i den dejlige natur rundt om Viborg – sådan som vi kender det den dag i dag.

Det var ikke noget dårligt valg! For naturen rundt om Viborg med Hald Sø, Dollerup, Finderup og så videre er virkelig enestående, som man også skal give sig tid til at nyde. Hærvejsmarchen er jo ikke en konkurrence. Her gælder det ikke om at komme først. Alle går i deres eget tempo, nyder turen, hygger sig. Et skulderklap til alle, der er med på turen i år – både til de, der går for første gang, og især til dem, der har gået med hvert eneste år siden starten.

Jeg var selv soldat ved Prinsens Livregiment her i byen for snart 30 år siden. Jeg har lutter gode minder fra den tid. Blandt andet Hærvejsmarchen! Det var fantastisk at opleve. Vejret var godt i 1989, folk var glade – og i det hele taget var det en fest. I Viborg er der jo tradition for fest. Selv i gamle dage valfartede folk hertil for at feste og holde Snapsting – og den tradition er heldigvis blevet genoptaget.

I år, hvor vi fejrer 50 års jubilæum, skal det derfor være ekstra festligt. Jeg ønsker Hærvejsmarchen, alle deltagere og især de frivillige hjælpere tillykke.