Stort tillykke med jubilæet!

SIKON konferencen har været afholdt 30 gange. Første gang var i København i 1988. Det var dengang hvor autisme var en sjælden diagnose og derfor var konferencen også ganske lille, kun ca. 5% af de deltagere, der er tilstede i dag.

Dengang var det kun en lille gruppe forældre og fagfolk, der havde fået øje på autismen. I dag er vi mange, mere end 800 personer.

For vi er blevet bedre til at få øje på ting, der er svære at “se”!

Et jubilæum er altid en god anledning til at rette blikket mod de år der er gået…
Man kan stille sig selv nogle spørgsmål om,

• Hvorfor man tog de valg man tog i sit liv og man kan reflektere over hvorvidt man faktisk opnåede det man havde sat sig for. 

Eller om alt nu gik efter planen, om man nåede sine mål, eller om det man foretog sig mere var præget af tilfældigheder. Og hvad var der egentligt sket, hvis man havde valgt at gøre, noget helt andet end det man gjorde…  ville man så have været et andet sted - lige nu?

Man kan også vælge at se på det hele lidt ovenfra, se på noget andet end sig selv. Se på samfundet omkring, det liv man selv lever, og dykke ned i nogen samfundsmæssige problematikker og for eksempel spørge:

• Hvordan var livskvaliteten for mennesker med autisme for 30 år siden?
• Hvad var deres største udfordring dengang?
• Hvad har vi udrettet på de 30 år og hvordan har de mennesker det i dag?

Man kan se på deres muligheder for at udvikle deres identitet, og spørge:

• Er autistiske børn en del af vores børnehaver og skoler i dag?
• Kommer autistiske unge i uddannelse og får de arbejde på vores virksomheder? 
• Tjener de penge, og kommer de til at opnå uafhængighed af andre, eller skal vi sørge for dem altid - og hvordan gør vi så det, på den bedst mulige måde?
• Bliver de mødt med accept og anerkendelse af andre mennesker i vores samfund eller forsøger vi at “file dem lidt til”, så de bliver lettere at passe ind?

For nogen tid siden mødte jeg Lasse på Novo Nordisk hvor han er ansat i Project Opportunity. Lasse blev ansat som operatør i produktionsafdelingen, han klarede jobbet perfekt. Helt tilfældigt opdagede man, at Lasse havde “skjulte talenter”, han kunne finde visuelle fejl i sprogmønstre – Lasse blev lige pludselig uvurderlig fordi han blev ”set”.

For vi ser autismen nu. Vi genkender den adfærd der kendetegner autismen, Så spørgsmålet må være om vi også får øje på autistiske menneskers talenter. Er vi blevet bedre til at finde deres kompetence?
Har vi ændret vores holdninger og vores syn på diversitet, er vi blevet mere åbne for forskellighed, og mere tolerante ?

Det er vi, måske…

Men nu skal vi se fremad og SIKON har, igen i år, samlet nogle meget dygtige forskere, professor og oplægsholder som vil oplyse os og gøre os endnu klogere på vores emne Autisme!

Jeg ønsker jer en rigtig god konference!