H.K.H. Kronprinsen ledsager Præsidenten for republikken Korea ved besøg i Grønland den 9.-10. september 2012

Sydkoreas præsident H.E. Lee Myung-bak besøger Ilulissat, Grønland, den 9.-10. september 2012. Besøget er en understregning af det strategiske partnerskab mellem Korea og Danmark og den øgede interesse for Grønland og Arktis.

Efter indbydelse fra den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt, og formand for Naalakkersuisut (landsstyreformand), Kuupik Kleist, besøger præsidenten for republikken Korea, Lee Myung-bak, Ilulissat, Grønland, den 9.-10. september 2012.

I den strategiske partnerskabsaftale fra maj 2011, udtrykte Danmark og republikken Korea et ønske om at styrke det bilaterale samarbejde, herunder også om spørgsmål vedrørende Arktis.

Formand for Naalakkersuisut, Kuupik Kleist, er vært for besøget og H.K.H. Kronprinsen vil ledsage præsident Lee Myung-bak under besøget sammen med den danske miljøminister, Ida Auken, som vil repræsentere den danske regering. Det overordnede mål er at identificere muligheder for samarbejde og partnerskab i fremtiden.

Programmet omfatter blandt andet en tur til isbræen i Ilulissat samt et møde mellem præsident Lee, miljøminister Auken og formand for Naalakkersuisut Kleist. Turen til bræen er arrangeret i lyset af den clean tech og grøn vækst dagsorden, der bliver fremmet af republikken Korea og Kongeriget Danmark som er en del af det strategiske partnerskab mellem Korea og Danmark.

Ilulissat er et UNESCO World Heritage Site og repræsenterer og symboliserer på mange måder virkningerne af klimaændringerne. Præsident Lee vil således se effekterne af klimaændringerne i Arktis med egne øjne.

Under besøget forventes en række aftaler mellem institutioner i de respektive lande at blive underskrevet. Aftalerne dækker en bred vifte af emner af fælles interesse, der afspejler det fremragende forhold mellem Kongeriget Danmark og republikken Korea.

Kontakt

PRESSEKONTAKT VED UDENRIGSMINISTERIET:
Klavs A. Holm, Arktisk Ambassadør, tlf.: 33 92 02 40.