H.K.H. Kronprinsen

Christian Valdemar Henri John, Hans Kongelige Højhed Kronprinsen, Prins til Danmark, greve af Monpezat, er født den 15. oktober 2005. H.K.H. Kronprinsen er søn af D.M. Kongen og Dronningen.

Familie

Prins til Danmark
Kronprinsen indgår i arvefølgen til tronen.

Født
Kronprinsen er født den 15. oktober 2005 på Rigshospitalet i København.

Døbt og konfirmeret
Kronprinsen er døbt den 21. januar 2006 i Christiansborg Slotskirke og konfirmeret den 15. maj 2021 i Fredensborg Slotskirke

Bopæl
Kronprinsen bor med sin familie på Amalienborg i København og i Kancellihuset ved Fredensborg Slot.

Kronprinsens konfirmation. Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©
Kronprinsens 18-års fødselsdag. Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©

Uddannelse

Skole og uddannelse
Kronprinsen begyndte den 12. august 2011 i 0. klasse på Tranegårdskolen.

Kronprinsen indledte, sammen med sine søskende, den 6. januar 2020 et planlagt 12-ugers skoleophold på den internationale skole Lemania-Verbier i Schweiz. På grund af situationen med Covid-19 blev opholdet afbrudt før tid.

Kronprinsen begyndte den 11. august 2021 i gymnasiet på Herlufsholm i Næstved, hvor Hans Kongelige Højhed færdiggjorde 1.g. Den 8. august 2022 begyndte Prinsen i 2.g på Ordrup Gymnasium i Gentofte.

Æreshverv

  • Københavns Golf Klub

Dekorationer

  • Ridder af Elefantordenen (R.E.)
  • Erindringsmedaillen i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 50-års regeringsjubilæum (R.50.Em.)
  • Erindringsmedaillen i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 80-års fødselsdag (Em.16.apr.2020)
  • Prins Henriks Mindemedaille (Pr.H.Mm.)
  • Erindringsmedaillen i anledning af Hendes Majestæt Dronning Margrethes og Hans Kongelige Højhed Prins Henriks guldbryllup (G.Em.)
  • Erindringsmedaille i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 75-års fødselsdag (Em.16.apr.2015)
  • Erindringsmedaille i anledning af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II’s 40 års regeringsjubilæum (R.40.Em.)
  • Erindringsmedaille i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 70-års fødselsdag (Em.16.apr.2010)
  • Erindringsmedaille i anledning af Hans Kongelige Højhed Prinsgemalens 75-års fødselsdag (Em.11.juni.2009)

St. Olavs Orden, Storkors, Norge (N.St.0.1.)