Åbning af Den Blå Planet
Fotograf: Jesper Sunesen, Billed-Bladet
Regentparret besøgte i går Den Blå Planet, hvor H.M. Dronningen forestod den officielle indvielse. Dronningen holdt i forbindelse med arrangementet tale og aktiverede ved et tryk på en knap lyd- og lyssystemet, samt fjernede et lærred, hvorved akvariets største tank, Oceaniet, åbenbaredes.
Åbning af Den Blå Planet
Fotograf: Jesper Sunesen, Billed-Bladet
Regentparret besøgte i går Den Blå Planet, hvor H.M. Dronningen forestod den officielle indvielse. På billedet ses Regentparret kort efter afsløringen, hvor de sammen med de besøgende gæster beundrer fiskene og havlivet.
Åbning af Den Blå Planet
Fotograf: Claus Bjørn Larsen, Scanpix
Regentparret blev i forbindelse med besøget vist rundt i de forskellige anlæg.
Åbning af Den Blå Planet
Fotograf: Claus Bjørn Larsen, Scanpix
Den Blå Planet er Danmarks nye Akvarie, der erstatter det tidligere Danmarks Akvarium i Charlottenlund. Akvariet blev efter 73 år nedlagt grundet mangel på plads og slid af lokaliteterne. Den Blå Planet har været undervejs siden midten af halvfemserne og står nu helt færdigt.
Åbning af Den Blå Planet
Fotograf: Keld Navntoft, Scanpix
Den Blå Planet er Nordeuropas største akvarium og huser med sine 10.000 indvendige m2 og 2000 udendørs m2 over 20.000 fisk og andre havdyr i 53 bassiner med syv millioner liter vand.
Åbning af Den Blå Planet
Fotograf: Claus Bjørn Larsen, Scanpix
Igennem det største bassin, Oceanakvariet, løber en tunnel, hvor publikum kan komme helt tæt på livet under vandets overflade.
Åbning af Den Blå Planet
Fotograf: Martin Lehmann, Polfoto
Her ses Regentparret under fremvisningen af anlægget Fuglefjeldet.